Viden om ernæring, sygdom og utilsigtet vægttab

Har du udfordringer med at synke, ernæringsmæssige udfordringe i sammenhæng med KOL eller kræft, eller har du brug for produktvejledning, så kan du få råd og vejledning om modificering af kosten på tlf.: 2248 3800, eller mail: diaetist@mediq.com. 

Kræft 

Største delen af kræftpatienter oplever nedsat appetit, madlede, diarré og nedsat fysisk aktivitet med vægttab til følge [1]. En dansk undersøgelse viste, at næsten halvdelen af alle patienter med kræft, tabte sig i løbet af deres sygdomsforløb [2]. Underernæring, vægttab og tab af muskelmasse kan medføre komplikationer og forlænge indlæggelsesperioden[4]. Den fysiske funktionsevne og livskvaliteten kan også påvirkes negativt[3]. Målrettet ernæringsindsats bør derfor være en del af patienternes behandlingsforløb.

Målrettet ernæringsindsats
En målrettet ernæringsindsats samt god ernæringstilstand fremmer heling og styrker kroppens immunforsvar mod infektioner og komplikationer[5]. Mange patienter har svært ved at indtage tilstrækkeligt med energi og protein gennem kosten, derfor er det ofte nødvendigt med ernæringssupplement i form af:

• Berigelsesprodukter
• Ernæringsdrikke
• Sondeernæring[3]

Få flere ernæringsråd i vores pjece: kost og kræft 

KOL

Mange KOL-patienter er undervægtige. Hos denne patientgruppe kan undervægten, og specielt tabet af muskelmasse, give en dårlig prognose [6].
Der findes to generelle typer af KOL;

• "Pink puffers" som oftest er undervægtige
• "Blue Bloaters"  som ved første øjekast kan synes overvægtige

For begge typer kan det være svært at bibeholde deres muskelmasse.[7]. Årsagen til undervægt og -ernæring hos KOL-patienter kan være manglende fysisk aktivitet, øget stofskifte, og manglende appetit. Endvidere kan KOL-patienter have tygge- og synkeproblemer pga. åndenød i sammenhæng med måltidet, ligeledes være en del af forklaringen [8].

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at ernæringsterapi til KOL-patienter er en del af rehabiliteringsprogrammet i kombination med rygestop og fysisk træning [6].
Det er vigtigt at få tilstrækkeligt med protein, for at mindske muskeltabet. Som følge af nedsat appetit og vanskeligheder ved at tygge maden, kan klinisk ernæring i form af berigelsesprodukter, ernæringsdrikke samt evt. sondeernæring være en god hjælp for denne patientgruppe [7].

Småtspisende ældre

Ældre med nedsat appetit, kan have behov for at spise hyppige små energi- og proteintætte måltider. Ernæringen spiller en stor rolle i forhold til at mindske muskeltabet, og dermed bevare funktionsniveauet. Imidlertid kan ældre ofte have forskellige udfordringer der gør, at deres kostindtag ikke er tilstrækkeligt [9].

Der kan benyttes en variation af berigelsesprodukter, som kan blandes op med drikkevarer og i måltidsretter. Med berigelsesprodukter øges næringsindholdet af den daglige kost, og risikoen for vægt- og muskeltab mindskes. Ernæringsdrikke kan ligeledes anvendes som en del af kosten til småtspisende ældre.

Læs mere i vores pjece: den småtspisende borger

I daglig tale kaldes dysfagi også for synkebesvær. Synkefunktionen er afhængig af en anatomisk struktur og et velfungerende nervesystem. Disse anatomiske strukturer og nervesystemet i mund og svælg, kan være beskadiget som følge af en række sygdomme, herunder mange neurologiske lidelser, hos apopleksi- og hoved-hals-cancer-patienter, samt hos raske ældre [10].

Som følge af dysfagi vil synkesikkerheden og/eller synkeeffektiviteten nedsættes. Ved nedsat synkesikkerhed, risikerer borgeren at fejlsynke mad og drikkevarer til lungerne, hvilket kan føre til lungebetændelse. Nedsættes synkeeffektiviteten vil bearbejdning og transport af mad og drikkevarer hæmmes. Resultatet bliver utilstrækkelig ernæring, med vægttab og dehydrering til følge [11].

Det er vigtigt, at tilpasse kosten til en dysfagivenlig kost. Dette gøres ved at tilrette kostens konsistens og ved at give energi- og proteinrige små måltider fordelt over 6-8 måltider dagligt [10]. For at tilrette mad- og drikkevarer til de ønskede konsistensser, kan fortykningsmidler anvendes [10]. Der findes ligeledes færdiglavede ernæringsdrikke tilpasset borgere med dysfagi, og synkegels, som kan hjælpe med at sluge tabletter.

Børn

Ernæringsprodukter til børn

I visse situationer kan der være behov for at give kliniske ernæringsprodukter til børn. Det kan være i forbindelse med akut eller kronisk sygdom eller ved forskellige handicaps. Uanset årsagen er det vigtigt, at der tages hånd om situationen så barnets trivsel og udvikling optimeres bedst muligt. Vi har et bredt sortiment af kliniske ernæringsprodukter og tilbehør til børn.

• Ernæringsdrikke, specielt tilpasset børns behov
• Sondeernæring, specielt tilpasset børns behov
• Specialprodukter til børn
• Sonder og tilbehør
• Produkter til præmature og spædbørn
• Modermælkserstatninger til behandling af allergi, intolerance eller nedsat optagelse/fordøjelse hos spædbørn.

Ernæringsdrikke til børn 

Alle ernæringsdrikke til børn er fuldgyldige, og kan derfor anvendes som eneste ernæringskilde til at dække barnets fulde behov. Er appetitten nedsat, kan de med fordel anvendes som supplement til den øvrige kost, for at sikre at barnet får tilstrækkelig med ernæring. Drikkene findes i flere forskellige smagsvarianter med og uden fibre. Findes desuden som smoothie eller dessertcreme. Se vores store udvalg af ernæringsdrikke til børn her.

Sondeernæring til børn

Sondeernæring gives igennem en sonde til børn, som ikke er i stand til selv at dække behovet fra almindelig mad og drikke, og kan gives som eneste ernæring, eller anvendes som supplement.Der findes flere forskellige typer sondeernæring målrettet forskellige ernæringsmæssige behov.
Se vores store udvalg af sondeernæring til børn her.

Produkter specielt tilpasset børns behov

Ernæringsprodukter til børn er specielt tilpasset børns behov. Sondeernæring til børn er specifikt målrettet enten alders- eller vægtgruppe, for at en given dosis bidrager med passende mængde af protein, mikronæringsstoffer og elektrolytter.
Den daglige dosis afhænger blandt andet af den aktuelle vægt, aktivitetsniveau og eventuel sygdom. Med hjælp fra den kliniske diætist kan barnets ernæringsbehov beregnes. Desuden er det vigtigt med løbende justering i takt med barnets udvikling og vækst. Ernæringsprodukter til børn bør altid gives i samråd med læge, klinisk diætist og andet sundhedsfagligt personale.Børn som har behov for at få kliniske ernæringsprodukter, bliver ofte fulgt af en klinisk diætist enten på hospital eller i kommunen. I de tilfælde går vores diætister kun ind i udarbejdelse og opfølgning på ernæringsplan, efter aftale med den lokale diætist.

Referencer:

1] Arends J, et al., ESPEN guidelines on nutrition in cancer patients, Clinical Nutrition (2016), http://dx.doi.org/10.1016/j.clnu.2016.07.015
[2] Kostogcancer, Rapport om kræftpatienters kost og ernæring, 2016, Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, Foreningen af Kliniske Diætister, Kost & Ernæringsforbundet, Fresenius Kabi.
[3] Arends J, et al., ESPEN guidelines on nutrition in cancer patients, Clinical Nutrition (2016), http://dx.doi.org/10.1016/j.clnu.2016.07.015
[4] Barret M, et al. Nutritional status affects treatment tolerability and survival in metastatic colorectal cancer patients: results of an AGEO prospective multicenter study. Oncology 2011;81:395-402
[5] Muscaritoli M et al. Crit Rev Oncol Hematol (2012); 84 (1):2636 og Bozetti F ClinNutr 2011;30:714717
[6] National Klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med KOL, Sundhedsstyrelsen: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/National-Klinisk-Retningslinje-for-Rehabilitering-af-patienter-med-KOL.ashx?la=da&hash=81976AC77E8FCEF659052AE0A1ED378C18AEAC47
[7] Annemie, M. et. al. Nutritional assessment and therapy in COPD: a European Respiratory Society statement, European Respiratory Journal 2014 44: 1504-1520: https://erj.ersjournals.com/content/44/6/1504
[8] S.D. Ankera, et.al., ESPEN guidelines on enteral nutrition: Cardiology and Pulmonology (2006), http://espen.info/documents/ENCardioPulm.pdf
[9] Volkert D, et al., ESPEN guideline on clinical nutrition and hydration in geriatrics, Clinical Nutrition (2018), https://doi.org/10.1016/j.clnu.2018.05.02
[10] Burger, R. et. al., ESPEN guideline clinical nutrition in neurology, Clinical Nutrition 37 (2018) https://www.espen.org/files/ESPEN-Guidelines/ESPEN-guideline_clinical_nutrition_in_neurology.pdf
[11] Klinisk retningslinje for modificeret kost og væske til voksne (≥18 år) personer med øvre dysfagi, Center for Kliniske Retningslinjer: http://cfkr.dk/retningslinjer/godkendte-retningslinjer/ernaering/klinisk-retningslinje-for-modificeret-kost-og-vaeske-til-voksne-(880518-aar)-personer-med-oevre-dysfagi.aspx