Guide til handsker: Sådan vælger du størrelse og materiale

I almen praksis er valget af den rette medicinske handske afgørende for både patientsikkerhed og personalets arbejdsmiljø. Uanset om det drejer sig om sterile operationshandsker, undersøgelseshandsker, eller rengøringshandsker, er der forskellige behov at tage højde for. Denne guide giver dig overblik over, hvordan du vælger den rette engangshandske – og hvorfor det gør en forskel.

De vigtigste pointer fra denne artikel:

• Vælg handske efter opgave og eksponering: Overvej risikoprofil, kontakt med væsker, kemikalier og smitte – f.eks. undersøgelse, kirurgi, rengøring eller cytostatika.
• Korrekt størrelse er afgørende: En passende handskestørrelse forbedrer greb, komfort og reducerer risikoen for uheld.
• Nitrilhandsker er det mest alsidige valg: De er allergivenlige, kemikalieresistente og velegnede til de fleste kliniske opgaver.
• Pudderfri handsker anbefales: Pudder kan sprede allergener og øge risikoen for irritation – især ved latexhandsker.
• God handskehygiejne forebygger smitte og hudproblemer: Skift handsker mellem opgaver, kombiner med hånddesinfektion og undgå kontakt med rent udstyr med brugte handsker.

Hvad skal jeg tage højde for, når jeg vælger handsker?

Når du vælger handsker til din klinik, skal du overveje:

• Formålet med brugen (undersøgelse, kirurgi, rengøring, håndtering af medicin)
• Kemisk eksponering (cytostatika, hormoncremer, desinfektionsmidler)
• Behov for barrierebeskyttelse mod mikroorganismer eller væsker
• Latexallergi hos personale eller patienter
• Pasform og komfort (handsken skal sidde tæt uden at stramme)
• Handskens tykkelse og følsomhed
• CE-mærkning og kategori
• Pudderfri vs. pudderholdig handske
• Mulighed for genanvendelse (flergangs- vs. engangshandsker)

Hvilken størrelse handske skal jeg vælge?

Valget af den korrekte handskestørrelse er afgørende for både komfort og sikkerhed i det daglige klinikarbejde. En medicinsk handske, der passer korrekt, bidrager til bedre fingerfærdighed, reducerer risikoen for håndskader og forbedrer grebet om instrumenter og udstyr. Forkert størrelse – både for lille og for stor – kan have betydelige konsekvenser for arbejdsmiljøet og arbejdets kvalitet.

Hvad sker der, hvis handsken er for lille?

En for lille handske kan føre til flere problemer:

• Øget pres på hænder og fingre, hvilket kan medføre træthed, nedsat bevægelighed og ømhed
• Risiko for, at handsken sprænger under brug, især ved håndtering af skarpe instrumenter
• Øget varme og fugtighed inde i handsken, hvilket kan forværre hudproblemer og håndeksem

Hvad sker der, hvis handsken er for stor?

En for stor handske kan også være problematisk:

• Nedsat præcision og greb, hvilket øger risikoen for fejl under procedurer
• Handsken kan glide rundt, hvilket gør det sværere at håndtere små genstande sikkert
• Risiko for utilsigtet kontaminering, da løse handsker lettere rives af eller kommer i kontakt med urene overflader

Sådan finder du den rigtige handskestørrelse

For at finde den rette handskestørrelse, skal du måle omkredsen af din hånd. Mål rundt om hånden på det bredeste sted – typisk over knoerne, ekskl. tommelfinger – og brug nedenstående størrelsesguide som udgangspunkt.

Størrelsesguide for handsker:

Hvis du har mulighed for der, kan det være en fordel at prøve forskellige størrelser, da materialet (f.eks. nitril, latex eller vinyl) også har indflydelse på pasformen. Nitril handsker er generelt mere formstabile, mens latex handsker har mere elasticitet og tilpasser sig hånden under brug. Vinyl handsker kan føles lidt løsere, og pasformen ændrer sig ofte mere under brug.

Vigtigt for arbejdsmiljø og hudbeskyttelse

Uanset handskevalg er korrekt størrelse en vigtig faktor for at undgå tryk, friktion og fugtophobning – alle elementer, der kan medvirke til udvikling af kontaktallergi eller irritativt eksem. Derfor bør både nyansatte og eksisterende personale tilbydes mulighed for at teste og vælge passende handskestørrelser.

Ved tendens til håndeksem eller ved længerevarende brug af tætsiddende engangshandsker kan det være en fordel at anvende bomuldshandsker som inderhandsker. De reducerer friktion, absorberer fugt og hjælper med at holde huden tør – hvilket mindsker risikoen for både irritativt og allergisk eksem.

Hvilken type handske skal jeg vælge?

Valget afhænger af arbejdets karakter og risikoprofil. Herunder kan du læse mere om de tre mest anvendte typer: latexhandsker, nitrilhandsker, og vinylhandsker.

Latexhandsker

Latexhandsker er elastiske, tætsiddende og giver høj følsomhed ved håndtering af små instrumenter og præcisionsarbejde. De tilpasser sig hurtigt hånden og opleves af mange som meget behagelige at arbejde med – især ved længerevarende opgaver. Latexhandsker yder desuden god barrierebeskyttelse mod bakterier og vira. De er særligt egnede til patientpleje, sterile procedurer og dagligdags kliniske opgaver, hvor der ikke er risiko for latexallergi. Hvis ingen i praksis har kendt overfølsomhed, kan latex stadig være et funktionelt og omkostningseffektivt valg.

Fordele:

• Meget god fingerføling
• God barriere mod mikroorganismer
• Elastisk og fleksibel pasform

Ulemper:

• Risiko for allergiske reaktioner (type 1 allergi)
• Ikke egnede til cytostatika eller oliebaserede cremer

Anbefales til almen praksis?Ja, ved lavrisikoopgaver og hvis ingen i klinikken har latexallergi.

Nitrilhandsker

Nitrilhandsker er robuste, allergivenlige og modstandsdygtige over for både kemikalier, væsker og mikroorganismer. De er fremstillet af syntetisk gummi (nitrilgummi) og er derfor et ideelt alternativ til latexhandsker – særligt for personer med latexallergi. Handskerne fås i både pudderfri og acceleratorfri varianter og former sig efter hånden under brug, hvilket giver god fingerføling og komfort. De er velegnede til en bred vifte af opgaver – fra undersøgelse og rengøring til håndtering af cytostatika, medicin og kemikalier. I almen praksis er nitril engangshandsker derfor et sikkert og alsidigt valg, der dækker langt de fleste behov.

Fordele:

• Allergivenlige (latexfri)
• Kemikalieresistente (inkl. cytostatika)
• Findes i pudderfri varianter

Anbefales til almen praksis?Ja, de er det mest alsidige valg og anbefales bredt.

Vinylhandsker

Vinylhandsker er økonomiske og nemme at tage både af og på, hvilket gør dem praktiske til opgaver, der kræver hyppige handskeskift. De er fremstillet af PVC og er både latex- og acceleratorfri, hvilket gør dem velegnede for personer med multiple allergier. Handskens glatte overflade føles behagelig mod huden, men giver samtidig en løsere pasform og lavere elasticitet sammenlignet med latex og nitril. Derfor egner vinylhandsker sig bedst til kortvarige, lavrisikoopgaver – som f.eks. personlig hygiejne, fødevarehåndtering og rengøring uden kontakt med smittefarligt materiale. De anbefales ikke til kliniske procedurer, hvor der er kontakt med blod, kropsvæsker eller potentielt infektiøse stoffer.

Fordele:

• Billige
• Latex- og acceleratorfri
• Velegnet til personlig hygiejne og fødevarehåndtering

Ulemper:

• Lav barriere mod mikroorganismer og væsker
• Ikke egnede til opgaver med kontakt til blod, kropsvæsker eller medicin

Anbefales til almen praksis?Nej, kun til lavrisikoopgaver – ikke til patientnære funktioner.

Med eller uden pudder – bør jeg vælge pudderfri handsker?

Pudderfri engangshandsker anbefales generelt i sundhedsvæsenet. Pudder i handsker kan binde sig til latexproteiner og andre allergener, som så kan spredes i luften og indåndes, hvilket øger risikoen for allergiske reaktioner hos både personale og patienter. Derudover kan pudder forårsage hudirritation og gøre det sværere at opretholde korrekt handskehygiejne. Af disse grunde er brugen af pudrede handsker næsten udfaset, og i mange sundhedsfaglige miljøer er de helt fravalgt til fordel for pudderfri latex- og nitrilhandsker, som både beskytter effektivt og minimerer allergirisici.

Allergi

Allergiske reaktioner relateret til handsker er et vigtigt hensyn i sundhedsfagligt arbejde og kan skyldes flere forskellige faktorer. Den mest kendte form er type 1 allergi, som opstår ved kontakt med latexproteiner og kan give straksreaktioner som rødme og kløe – særligt under brug af latexhandsker.

En anden årsag er kontaktallergi over for de gummikemikalier, der anvendes i fremstillingen af både latex- og nitrilhandsker, hvilket typisk viser sig som et mere kronisk eksemlignende udslæt på hænderne.

Derudover kan langvarig brug af tætsiddende handsker føre til irritativt eksem, især hvis huden udsættes for fugt, friktion og manglende udluftning.

I svære tilfælde kan allergien udvikle sig til symptomer fra andre organsystemer, såsom astma, diarré eller i sjældne tilfælde anafylaktisk reaktion. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på både synlige hudsymptomer og systemiske reaktioner – og at vælge allergivenlige, pudderfri handsker, når det er nødvendigt.

Har du sart hud eller eksem, bliver det desuden anbefalet at du supplerer med vaskbare bomuldshandsker under engangshandsker - særligt ved opgaver, der kræver, at du har handsker på i længere tid.

Hvilken handske skal jeg vælge, hvis jeg har latexallergi?

Hvis du eller en kollega har latexallergi, bør du vælge:

• Nitrilhandsker (ideelt valg – findes i acceleratorfri versioner)
• Vinylhandsker (kun til lavrisikoopgaver)

Undgå:

• Latexhandsker – selv pudderfri latexhandsker kan indeholde spor af latexprotein

Hvornår bør jeg bruge hvilken handske?

Forskellige handsker til forskellige formål

I almen praksis er det vigtigt at matche handsketypen med opgaven. Herunder gennemgår vi fire hovedtyper:

Undersøgelseshandsker

Undersøgelseshandsker (ofte nitril eller latex) anvendes ved direkte patientkontakt. De beskytter både patient og behandler mod krydskontaminering og spiller en central rolle i den daglige infektionshygiejne i almen praksis. Handskerne fås i både sterile og usterile varianter afhængigt af procedurens karakter, og de bør altid vælges ud fra en vurdering af opgavens smitterisiko og krav til barrierebeskyttelse. De usterile varianter bruges til rutineundersøgelser, mens de sterile benyttes ved invasive procedurer eller håndtering af sår.

Operationshandsker

Operationshandsker anvendes ved sterile indgreb og kirurgiske procedurer, hvor maksimal barrierebeskyttelse og præcision er nødvendig. De er ekstra tætsiddende og findes både i latex og latexfri materialer som polyisopren, hvilket gør dem velegnede til både allergikere og følsomme procedurer. Ofte anvendes et dobbelthandskesystem med en inder- og en yderhandske for at øge beskyttelsen mod gennembrud og sikre synlig indikation ved perforation, f.eks. gennem farveindikatorer. Handskerne er testet mod en lang række cytostatika og kemikalier afhængigt af producent.

Handsker som værnemiddel

Handsker som værnemidler (CE Kategori III) anvendes til beskyttelse mod kemiske stoffer, cytostatika og andre potentielt farlige substanser. De skal leve op til strenge krav og være testet og godkendt af et uafhængigt testinstitut. Nitrilhandsker er typisk det foretrukne valg i denne kategori, da de kombinerer høj kemikalieresistens med god komfort og fingerføling. Det er vigtigt altid at konsultere kemikaliegennemtrængningstests fra producenten og vælge en handske, der matcher de specifikke stoffer, man arbejder med.

Handsker til rengøring

Rengøringshandsker skal kunne modstå både mekanisk slid, fugt og kemikalier som desinfektionsmidler og rengøringsopløsninger. I almen praksis anvendes ofte lange nitrilhandsker, som beskytter hele underarmen mod stænk og giver længere gennemtrængningstider for forskellige stoffer. Ved opgaver som instrumentrengøring og overfladedesinfektion anbefales handsker, der er CE-mærket som værnemiddel, og som har dokumenteret modstandsevne mod de anvendte midler.

Læs også vores guide til NIR og rengøring i almen praksis – og få styr på principperne for infektionshygiejnisk rengøring.

Forskellen på sterile og usterile handsker

Valget mellem sterile og usterile handsker afhænger af, om proceduren kræver en fuldstændig frihed for mikroorganismer. Sterile handsker anvendes, når der er risiko for at indføre bakterier i ellers sterile områder, mens usterile handsker er tilstrækkelige ved almindelig patientkontakt og plejeopgaver. Det er vigtigt at vurdere smitterisikoen for korrekt valg i hver situation.

• Sterile handsker: Bruges ved sterile procedurer som småkirurgi, sårbehandling og kateteranlæggelse, hvor der er krav om aseptiske forhold.
• Usterile handsker: Anvendes ved daglige pleje-, undersøgelses- og rengøringsopgaver, hvor gummihandsken primært beskytter mod kontakt med kropsvæsker og smittemateriale.

Sterilitet er afgørende i situationer, hvor der er risiko for at overføre mikroorganismer til sår, slimhinder eller invasive enheder.

Flergangs- eller engangshandsker?

I klinikken anbefales engangshandsker, da de sikrer ensartet hygiejne og reducerer risikoen for krydskontaminering mellem patienter og arbejdsområder. De kasseres efter brug, hvilket minimerer smittespredning og forenkler arbejdsgange.

Flergangshandsker anvendes derimod kun ved specifikke rengøringsopgaver, f.eks. ved grovrengøring eller instrumentopvask, hvor de kan være mere slidstærke. Det er dog afgørende, at de rengøres, opbevares og anvendes korrekt – og aldrig bruges i patientnære områder uden forudgående hygiejnisk vurdering.

Rengøring af flergangshandsker

Flergangshandsker bør:

• Vaskes grundigt i sæbevand efter brug
• Tørres helt før næste brug
• Opbevares tørt og og ikke udsættes for sollys
• Udskiftes ved ændret form/farve eller slitage

Handskehygiejne: Hvad er det?

God handskehygiejne er en central del af infektionsforebyggelse i klinikken og bidrager både til patientsikkerhed og personalets arbejdsmiljø. Korrekt brug af handsker mindsker risikoen for smitteoverførsel og forebygger hudirritation, allergi og håndeksem. Det handler ikke kun om at bære handsker – men om, hvordan og hvornår de anvendes, skiftes og kombineres med håndhygiejne.

Det indebærer:

• Rengøring og desinfektion af hænder før og efter brug
• Skift handsker mellem opgaver og patienter
• Brug ikke handsker som alternativ til håndhygiejne
• Undgå at røre rent udstyr med brugte handsker
• Handsker skal være hele og tørre ved brug

CE-mærkning på handsker

CE-mærkningen viser, hvilken risikokategori handsken tilhører:

Medicinske handsker skal desuden opfylde EN 455-serien (AQL, brudstyrke, proteinindhold m.m.)

Affaldssortering

Engangshandsker skal bortskaffes korrekt efter både materialetype og graden af forurening for at sikre hensyn til miljø og arbejdsmiljø. Handsker, der har været i kontakt med biologisk materiale, medicin eller kemikalier, skal håndteres som klinisk risikoaffald i henhold til gældende retningslinjer. Rene og uforurenede handsker kan i visse tilfælde sorteres som almindeligt restaffald – men det afhænger af materialet (latex, nitril eller vinyl) og lokale affaldsordninger.

Affaldssortering af latexhandsker

• Uforurenede latexhandsker: Restaffald
• Forurenede med biologisk materiale: Klinisk risikoaffald

Affaldssortering af vinylhandsker

• Sorteres som restaffald, medmindre lokalt andet er angivet

Affaldssortering af nitrilhandsker

• Uforurenet: Restaffald
• Ved kontakt med farlige kemikalier eller cytostatika: Særligt kemikalieaffald

Valget af den rette handske i almen praksis handler ikke kun om komfort og rutiner – det handler om at sikre høj infektionshygiejne, forebygge allergi og skabe tryghed for både personale og patienter. Med denne guide til handsker har du et samlet overblik over de vigtigste hensyn: fra materialevalg og pasform til CE-mærkning og korrekt affaldshåndtering. Brug den som et opslagsværk i hverdagen – og husk, at det rette valg af medicinsk handske kan være forskellen mellem en god og en risikofyldt arbejdssituation. Har du brug for rådgivning om handsker til din klinik, står vi i Mediq klar til at hjælpe.