NIR i almen praksis: Komplet guide til rengøring i klinikken

I denne artikel dykker vi ned i, hvordan I får NIR integreret i klinikkens daglige rutiner. Vi dækker alt fra rengøringsplan og udstyr til tjeklister og de typiske spørgsmål, der dukker op i forbindelse med rengøring og hygiejne.

I en travl klinik kan rengøring let blive noget, der skubbes til sidst på listen. I virkeligheden er det noget af det vigtigste, vi kan gøre for vores patienter – og for os selv. Og med de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) i hånden har vi en rigtig god manual at følge. Det handler bare om at få gjort det enkelt og overskueligt i hverdagen.

NIR i almen praksis

NIR er en række fælles retningslinjer for, hvordan vi håndterer rengøring, hygiejne og infektionsforebyggelse i sundhedssektoren. De gælder naturligvis også for almen praksis.

De dækker alt det, der skal gøres for at holde både patienter og personale sikre: fra rengøring af udstyr, over affaldshåndtering, til håndhygiejne. Det er ikke noget, der kun angår rengøringspersonalet – det er noget, hele klinikken bør kende og arbejde efter.

Hver dag møder I mennesker med vidt forskellige helbredstilstande. Nogle er raske, andre er sårbare over for infektioner. Derfor er det afgørende, at omgivelserne i klinikken holdes så rene som muligt. Det handler ikke kun om udseende – det handler om at bryde smitteveje og beskytte dem, vi er her for at hjælpe. Når rengøringen fungerer, føles klinikken tryg – både for patienter og personale.

Klinikrengøring efter NIR: Sådan følger I de nationale retningslinjer

En effektiv klinikrengøring i almen praksis bygger på en række infektionshygiejniske grundprincipper, som skal følges konsekvent. De handler ikke kun om rengøringsmidler og klude – men om hele tilgangen til hygiejne og smitteforebyggelse i klinikkens dagligdag.

Kernen i principperne er:

• Håndhygiejne – personalet skal altid udføre hånddesinfektion før og efter rengøring. Det er den mest enkle og mest effektive måde at bryde smitteveje på.
• Rengøring før desinfektion – synligt snavs og urenheder skal fjernes, før desinfektion kan virke effektivt.
• Korrekt udstyrsanvendelse – brug farvekodet rengøringsudstyr, f.eks. rødt til toiletter og blåt til klinikrummene. Hav separate klude og mopper til forskellige zoner for at undgå krydskontaminering.
• Adskillelse af rene og urene områder – redskaber og materialer må aldrig flyttes fra f.eks. toiletområder til undersøgelsesrum.
• Dokumentation af rengøringen – brug tjeklister eller rengøringsjournal, så der altid er overblik over, hvad der er gjort, og hvornår.

Når I følger disse principper systematisk, bliver rengøringen både lettere at styre og mere effektiv. Det reducerer risikoen for smitte og bidrager til et trygt og sundt arbejdsmiljø for både patienter og personale.

Farvekodning af udstyr

Benyt jer af farvekodning af rengøringsudstyret. Det betyder, at klude, mopper og spande har faste farver, som angiver, hvilket område de må bruges i. Dette er en effektiv metode til at forhindre, at bakterier og virus spredes fra urene områder, som toiletter, til rene områder som undersøgelsesrum.

Anbefalede farvekoder:

• Rød: Toiletter og sanitetsområder (højrisikoområder for smitte)
• Blå: Patientområder og inventar i klinikrum (moderate risikoområder)
• Grøn: Køkken, frokoststue og andre personalerum (områder uden patientkontakt)

NB! Det er afgørende, at farvekodningen følges konsekvent, og at rengøringspersonalet instrueres i, hvilket udstyr der hører til hvilket område. Udstyret bør opbevares adskilt, så der ikke sker utilsigtet sammenblanding under arbejdet.

Udstyr til rengøring og rengøringsmidler i almen praksis: Hvad får I brug for?

For at sikre en effektiv og hygiejnisk rengøring i almen praksis er det vigtigt at anvende det rette udstyr og materialer. Valget af rengøringsmidler, klude, mopper og værnemidler har direkte betydning for, hvor effektiv rengøringen er, og hvor godt I forebygger smittespredning. Et vigtigt princip i klinisk rengøring er også at benytte farvekodet udstyr, så der ikke sker krydskontaminering mellem forskellige områder.

Rengøringsmidler

Alle rengøringsmidler, der anvendes, bør være godkendt til brug i sundhedssektoren og dokumenteret virksomme mod de relevante mikroorganismer, herunder bakterier og virus. Vælg midler, der både kan rengøre effektivt og, hvor nødvendigt, desinficere overflader.

Værnemidler

under rengøringen bør I og/eller rengøringspersonalet altid bruge passende værnemidler for at beskytte jer selv mod kontakt med smitstoffer:

• Engangshandsker bør anvendes ved al rengøring og affaldshåndtering.
• Engangsforklæder anbefales ved arbejde med synligt forurenede overflader eller ved rengøring af toiletter.

Mopper og klude

• Rengøringsklude og moppehoveder bør være vaskbare ved mindst 60 grader Celsius for at sikre drab på bakterier og virus.
• Alternativt kan der anvendes engangsprodukter, der kan bortskaffes efter brug for at minimere risikoen for smittespredning.

Plan for rengøring i almen praksis – sådan griber I det an

I retningslinjerne bliver det fremhævet, at rengøring skal være planlagt, dokumenteret og risikovurderet. Men en rengøringsplan skal ikke være kompliceret. Den skal være brugbar. Her er et forslag til, hvordan I griber en plan for rengøringen an, ved at holde styr på gøremålene i et skema:

Når rengøringsplanen er på plads, kan en konkret tjekliste hjælpe med at sikre, at alle opgaver bliver udført som aftalt – hver dag, hver uge og hver måned.

Tjekliste for rengøring i almen praksis

Daglig rengøring

• Aftør alle håndtag, kontakter og andre berøringsflader.
• Rengør undersøgelseslejer efter hver patient.
• Gulvvask i klinikrum, venteområder og toiletter.
• Tøm affaldsstativer og skift poser.
• Rengør og desinficér toiletter, håndvaske og armaturer.
• Efterfyld håndsprit, håndsæbe og papirhåndklæder.
• Rengør køkkenfaciliteter og bordflader i personalerum.

Ugentlig rengøring

• Rengør lamper, hylder, døre og evt. vægge, hvor det er relevant.
• Grundig rengøring af personalefaciliteter (inkl. køleskab, kaffemaskine).

Månedlig/kvartalsvis rengøring

• Flyt møbler og rengør bag og under.
• Rengør ventilationssystemets synlige dele.
• Gennemgå rengøringsinstruktioner og opdater ved behov.

FAQ om rengøring i almen praksis

Rengøring i en almen praksis rejser ofte praktiske spørgsmål om metoder, midler og krav til hygiejne. Her finder du svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål, så du hurtigt kan få overblik over, hvad der skal til for at opretholde en høj rengørings- og infektionshygiejnestandard.

Hvilke rengøringsmidler skal I have tilgængelige i almen praksis?

I almen praksis skal I bruge godkendte rengøringsmidler, der effektivt fjerner snavs, samt desinfektionsmidler med dokumenteret effekt mod bakterier, virus og svampe. Midlerne skal være egnede til sundhedssektoren og bruges i henhold til leverandørens anvisninger.

Hvor ofte skal man gøre rent i en almen praksis?

Der skal gøres rent dagligt i alle patientnære områder som undersøgelsesrum, venteværelser og toiletter. Visse områder og overflader rengøres efter hver patient (undersøgelseslejer, instrumentborde og andre kontaktflader, som patienten har haft direkte eller indirekte berøring med). Ugentlig og månedlig hovedrengøring anbefales for at opretholde en høj hygiejnestandard.

Hvad er NIR?

NIR står for Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer. Det er officielle anbefalinger, der beskriver, hvordan sundhedssektoren skal forebygge smittespredning gennem korrekt rengøring, håndtering af udstyr, affald og infektionskontrol.

Hvad er NIR rengøring?

NIR rengøring refererer til rengøring, der udføres i overensstemmelse med de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer. Det betyder blandt andet brug af korrekt udstyr, skarp adskillelse af rene og urene områder, dokumentation af rengøring og skærpede krav ved risiko for smittespredning.

Kilder:

Nationale infektionshygiejniske retningslinjer for almen praksis, Statens Serum Institut, Central Enhed for Infektionshygiejne 2. udgave 2022