Nye regler om affaldssortering: Det skal I være opmærksomme på i almen praksis

Som almen praktiserende læge er du og din klinik underlagt en række nye krav til affaldssortering og håndtering, som trådte i kraft i 2025. Reglerne gælder alle virksomheder – også sundhedsklinikker – og skal sikre korrekt kildesortering af affald og øge andelen af genanvendelse.

I denne artikel får du et samlet overblik over de nye affaldsregler, kravene til sortering og håndtering af klinisk risikoaffald, medicinaffald og andet affald fra praksis – samt hvordan du bedst forbereder dig på tilsyn fra myndighederne.

De vigtigste pointer fra denne artikel:

• Sorte affaldsposer må ikke længere bruges fra 1. juli 2025 – brug klare affaldsposer til forbrændingsegnet affald.
• Klinikker skal sortere affald i 10 fraktioner – som f.eks. papir, plast, metal og farligt affald.
• Farligt affald som kanyler og medicinrester skal altid i godkendte beholdere og må ikke blandes med andet affald.
• Der føres skærpede tilsyn – som praksis skal I kunne dokumentere affaldshåndteringen.
• Kontakt jeres kommune for at få overblik over lokale regler og afhentningsordninger.

Skærpet affaldstilsyn siden 1. januar 2025

Siden 1. januar 2025 har der været indført nye regler, som markant skærper tilsynet med virksomheders affaldssortering – også i sundhedssektoren. Det betyder, at almen praksis og andre sundhedsklinikker nu i højere grad kan forvente at blive kontrolleret i forhold til, hvordan de sorterer og håndterer deres affald – herunder farligt affald som klinisk risikoaffald og medicinaffald. I praksis betyder det, at I skal kunne dokumentere, at affaldet sorteres i overensstemmelse med kravene.

Nye affaldsregler pr. 1. juli 2025

Den 1. juli 2025 træder yderligere skærpelser i kraft. De vedrører især affaldsposer og affald til forbrænding.

Det skal I være opmærksomme på:

• Sorte affaldsposer må ikke længere anvendes til erhvervsaffald til forbrænding.
• I skal i stedet benytte klare affaldssække.
• Kravet gælder ikke plast, papir og metal – men mad- og køkkenaffald skal stadig sorteres særskilt og i godkendte poser.
• Kravet hænger sammen med, at forbrændingsanlæg er forpligtet til at udføre visuel modtagekontrol. Affald, der er fejlsorteret, kan blive administrativt afvist, og indberettes til Miljøstyrelsen.

Kontakt jeres kommune og hør nærmere

Selvom kravene er nationale, er det kommunerne, der administrerer affaldsordninger og tilsyn for ikke-listevirksomheder.

• Nogle kommuner tilbyder afhentning af farligt eller klinisk affald via apoteket.
• Andre kræver, at praksis indgår aftale med private affaldsindsamlere.
• Der kan også være lokale krav til beholdere, sortering og afhentning.

Kontakt jeres egen kommune og få afklaret, hvordan affaldssortering og affaldsindsamling skal foregå i din praksis.

De 10 obligatoriske affaldsfraktioner:

Som almen praksis er I forpligtet til at sortere affald i 10 fastlagte fraktioner, præcis som alle andre virksomheder. Denne kildesortering skal sikre, at mest muligt affald enten genbruges eller genanvendes – og at farligt affald håndteres forsvarligt. De 10 fraktioner er:

Restaffald - Alt affald, der ikke kan genanvendes og ikke er farligt.

Madaffald (organisk affald) - f.eks. madrester, frugt og kaffegrums.

Papir - Rent og tørt papir som printerpapir og breve.

Pap - Papkasser og bølgepap.

Tekstilaffald - f.eks. kasserede tekstiler og uniformer.

Plast affald - Plastflasker, folier og emballager (skal plastik skylles? Ja, hvis det er muligt).

Mad- og drikkekartoner - f.eks. mælkekartoner – skal være tømt og evt. skyllet.

Glas affald - Flasker og glas uden låg eller madrester.

Metal - Dåser og metalemballage – tømt og skyllet.

Farligt affald - f.eks. skarpe genstande, såsom kanyler, lancetter og brugte ampuller, som kan medføre stikstader og potentiel smitteoverførsel - brug hertil kanylebokse eller røde bokse.

Andre affaldsfraktioner, der kan være relevante for jer som klinik:

Her er et overblik over tre typer affald, som mange lægeklinikker producerer i mindre eller større omfang:

Klinisk risikoaffald - Dette er affald fra patientbehandling, som er eller kan være smitteførende. Det kan f.eks. være brugte kanyler, blodige gazebind, stikskaderisiko-affald og andet materiale, der har været i kontakt med blod, kropsvæsker eller potentielt smitsomme mikroorganismer. Affaldet skal håndteres som farligt affald, typisk i rød boks eller evt. kanyleboks, og afhentes af en godkendt affaldsindsamler. Forkert håndtering kan udgøre en alvorlig risiko for både personale og miljø.

Elektronik affald - Elektronisk udstyr, der ikke længere fungerer eller er forældet, skal sorteres som elektronikaffald. Det kan være blodtryksmålere, termometre, printere, lamper, PC’er eller diagnostisk udstyr. Elektronikaffald indeholder ofte tungmetaller og andre stoffer, der gør det uegnet til forbrænding eller deponering som almindeligt restaffald. Det skal derfor afleveres særskilt og håndteres efter gældende regler.

Batterier - Alle former for brugte batterier skal indsamles og afleveres særskilt – det gælder både knapcellebatterier fra fx måleudstyr og almindelige AA/AAA-batterier fra apparater og fjernbetjeninger. Batterier indeholder miljøskadelige stoffer og må aldrig ende i restaffald. De skal typisk afleveres i en godkendt batteriboks eller på en miljøstation.

Sådan sorterer og håndterer I affaldet korrekt:

Klinisk risikoaffald

Klinisk risikoaffald er farligt affald, og det skal håndteres med særlig omtanke af hensyn til arbejdsmiljø, hygiejne og miljø.

Eksempler:

• Brugte kanyler og injektionspenne
• Blodforurenet gaze eller udstyr
• Skarpe genstande, der har været brugt på patienter
• Engangsudstyr med pus, blod eller væsker

Håndtering:

• Skal i rød boks hvis der er tale om klinisk risikoaffald
• Skal i godkendte kanylebokse, hvis der er tale om farligt affald
• Emballagen skal være brudsikker og tydeligt mærket
• Må ikke overfyldes – luk emballagen straks efter brug
• Opbevares utilgængeligt for offentligheden og afhentes særskilt

Medicinrester og kasseret medicin

Medicinrester er klassificeret som medicinsk affald og ofte også som farligt affald.

Eksempler:

• Gammel medicin og udløbne præparater
• Delvist brugte medicinemballager
• Vacciner og ampuller

Håndtering:

• Samles i særskilt mærket beholder, f.eks. en medicinrestbøtte, eller afleveres til apotek
• Bortskaffelse af medicin skal ske sikkerhedsmæssigt korrekt
• Ikke blandes med almindeligt affald

Emballage fra medicin og klinisk forbrug

Medicinemballage er affald, men ikke nødvendigvis farligt. Det afhænger af, om der er rester i emballagen.

Eksempler:

• Tomme blisterpakninger
• Plastflasker uden medicinrester
• Glasampuller uden rester

Håndtering:

• Blisterpakning sortering: plast og metal separeres, hvis muligt
• Tomme beholdere uden medicinrester kan sorteres som plast affald eller glas affald
• Er der rester af medicin: håndteres som farligt affald

Affald fra laboratoriearbejde

Laboratorieaffald kan være både farligt og ikke-farligt. Klassificeringen afhænger af, om affaldet er smitteførende.

Eksempler:

• Brugte pipetter
• Engangsudstyr med prøvemateriale
• Blodprøveglas

Håndtering:

• Smitteførende laboratorieaffald skal i rød boks
• Ikke-farligt udstyr kan sorteres som plast, hvis det er tørt og rent
• Vævsprøver og biologisk materiale skal som udgangspunkt forbrændes

Små mængder kemikalier og rengøringsmidler

Kemikalier og rengøringsmidler i små mængder kan være klassificeret som farligt affald.

Eksempler:

• Rengøringsmidler med faresymboler
• Alkohol- eller klorbaserede produkter, såsom overfladedesinfektion servietter eller spritswabs der indeholder ethanol.
• Udløbne desinfektionsmidler

Håndtering:

• Samles i særskilt beholder med klar mærkning
• Skal afleveres som farligt affald
• Må ikke hældes i vasken eller smides i restaffald

Hvilken pose skal vi vælge til korrekt affaldssortering?

Når I vælger poser til affaldssortering i klinikken, bør I være opmærksomme på følgende:

Brug klare plastposer til restaffald og andet forbrændingsegnet affald - Klare affaldsposer gør det nemt for både jer og tilsynsmyndigheder at se, hvad poserne indeholder – og sikrer, at affaldet ikke fejlsorteres.

Anvend særskilte beholdere til farligt affald - Farligt affald – som f.eks. klinisk risikoaffald, medicinrester og små mængder kemikalier – må aldrig komme i en affaldssæk. Brug i stedet særligt godkendte beholdere, som den velkendte røde boks, der er designet til sikker opsamling og transport af farligt affald.

Vælg posestørrelser, der passer til rummets funktion og affaldsmængde - Overfyldte poser kan føre til uhygiejniske forhold og øge risikoen for fejlsortering. Brug mindre poser i konsultationsrum, hvor affaldsmængden er lav, og større sække i personalekøkken og laboratorier, hvor affaldsproduktionen er højere.

Brug piktogrammer til affaldssortering - Korrekt mærkning hjælper alle i klinikken – både personale og evt. rengøringshjælp – med at sortere affaldet korrekt. Sæt piktogrammer på affaldsspande og beholdere, der tydeligt viser, hvilken affaldsfraktion der hører til hvor. Brug Miljøstyrelsens officielle piktogrammer for ensartethed og genkendelighed. Du kan købe klistermærker med Miljøstyrelsens officielle piktogrammer hos flere virksomheder, såsom Huma, JO Safety eller GREENOFF. Klistermærkerne kan du sætte på skraldespandene så du nemt kan afkode affaldstypen og derved sortere dit affald korrekt.

Undgå sorte affaldsposer - Sorte sække er forbudt til forbrænding fra 1. juli 2025 og vil medføre, at affaldet kan blive administrativt afvist og indberettet til Miljøstyrelsen. Brug dem op inden fristen – og skift herefter helt over til klare plastposer til forbrændingsegnet affald.

Har I styr på affaldssorteringen i jeres klinik?

De nye regler for affaldshåndtering kan virke omfattende – men med de rette løsninger og lidt vejledning bliver det en naturlig del af hverdagen. Hos Mediq har vi stor erfaring med at rådgive personalet i almen praksis om affaldssortering, og vi ved, hvilke løsninger der fungerer i klinikkens daglige drift.

Vores konsulenter har indgående kendskab til kravene i sundhedssektoren og kan hjælpe jer med at:

• få overblik over de nye regler og krav
• vælge de rette beholdere og poser til klinikkens behov
• sikre korrekt håndtering af klinisk risikoaffald, medicinaffald og øvrige fraktioner

Har I brug for sparring om udstyr til affaldshåndtering, står vi klar til at rådgive jer – både telefonisk og ved besøg i klinikken. Kontakt jeres lokale Mediq-konsulent eller vores kundeservice – vi hjælper jer godt i gang. Faglig rådgivning og support til din klinik her.

FAQ

Hvilke regler om affald gælder for almen praktiserende læger pr. 1. juli 2025?

Som klinik skal I:

• Sortere jeres affald i 10 obligatoriske fraktioner.
• Håndtere farligt affald, herunder klinisk risikoaffald og medicinaffald, efter særlige regler.
• Bruge klare poser til affaldssortering ved aflevering af forbrændingsegnet affald.
• Have styr på dokumentation og intern organisering.

Kan vores praksis få tilsyn med affaldshåndteringen?

Ja. Praksisser udtrækkes tilfældigt til administrativt eller fysisk tilsyn. Får I et fysisk tilsyn, er det typisk kommunen, der står for det.

Skal vi dokumentere, hvordan vi håndterer affald – og hvordan gør vi det?

Ja. I bør:

• Skrive ned, hvordan affald håndteres i jeres praksis
• Dokumentere valg af indsamlere og affaldsløsning
• Sørge for kvitteringer, hvis I afleverer farligt affald til apotek eller indsamlere

Hvem i klinikken har ansvaret for affaldssortering og overholdelse af reglerne?

Det er den ansvarlige ledelse, som har det overordnede ansvar – men alle medarbejdere skal være instrueret i korrekt sortering.

Hvordan sikrer vi, at vi overholder reglerne – og hvad koster det, hvis vi ikke gør?

Ved manglende overholdelse kan I få påbud og bøder. Start med:

• Udpeg en affaldsansvarlig
• Lav instrukser og vejledninger
• Brug korrekt mærkning og beholdere

Hvordan bør affaldssorteringen organiseres i praksis – f.eks. ift. beholdere i hvert rum?

• Opsæt affaldsspande med poser til affaldssortering i hvert behandlingsrum
• Brug piktogrammer og farvekoder
• Hav særskilte beholdere til farligt affald
• Indret centrale affaldsrum med plads til alle fraktioner
• Sørg for løbende oplæring af medarbejdere

Kilder:

Vejledning om håndtering af klinisk risikoaffald

Bekendtgørelse om affald