Sondemad: Få optimal ernæring gennem sonde

De vigtigste pointer fra denne artikel:

• Sondeernæring, også kendt som sondemad, er flydende ernæring, der gives til personer, som ikke kan spise nok til at dække deres ernæringsbehov
• Sondemad gives typisk til kronisk syge, ældre med dysfagi, og patienter med kvalme, smerter og nedsat energi
• Sondemad gives enten med en nasalsonde eller mavesonde ved hjælp af ernæringspumper, flasker eller sprøjter
• Vær opmærksom på god håndhygiejne, korrekt opbevaring og skylning af sonden før og efter hvert måltid for at undgå tilstopning
• Almindelige udfordringer med sondemad kan inkludere tilstopning af sonden, diarré, forstoppelse, kvalme og opkast. Rigtig administration og pleje kan minimere disse risici
• Med en grøn recept kan man få 60% tilskud på udgifter til sondemad og ernæringsdrikke
• Som kunde hos Mediq kan du få oplæring i sondeernæring, gratis lån af ernæringspumpe og bordstativ, samt fast levering og kompetent vejledning fra kliniske diætister

Hvad er sondeernæring?

Sondeernæring også kaldet for sondemad er flydende ernæring, der gives til personer, som ikke er i stand til at spise nok til at dække deres ernæringsbehov. Det gives som regel til personer, som ikke kan få nok næring fra kost og/eller protein- og energitilskud. Sondeernæring indeholder alle de næringsstoffer, som skal til for at dække behovet for energi, protein, fedt, kulhydrat, vitaminer og mineraler.

Hvor meget sondemad skal man have?

Sondeernæring kan gives som eneste ernæring eller som supplement til det, man spiser og drikker. Oftest gives sondeernæringen som 4-6 måltider dagligt. Den daglige dosis er fuldstændig individuel og afhænger blandt andet af personens vægt, højde, alder, køn, aktivitetsniveau og kliniske tilstand.

Hvordan gives sondemad?

Sondeernæring gives gennem en sonde, som er beregnet til ernæring. Sonden er en blød plast-slange, der fører maden direkte ned i mavesækken.

De mest almindelige typer af sonder er nasalsonder og mavesonder. Nasalsonder fører sondemad gennem næsen og ned i maven eller tyndtarmen, mens mavesonder føres direkte ind i maven og kræver et kirurgisk indgreb. Nasalsonder bruges ofte midlertidigt og er velegnet til kortere perioder, hvorimod mavesonder kan være en mere permanent løsning.

Ernæringspumper, flasker og sprøjter

Selve sondemaden kan gives via:

• Engangssprøjter eller flergangssprøjter: Kan bruges én eller flere gange. Ved flergangssprøjter er det dog vigtigt, at man rengører dem korrekt.
• Sondemadsflaske: Flasken er til engangsbrug og kan indeholde op til 285 ml.
• Ernæringspumpe: Sørger for at give sondemaden automatisk og kan bruges over flere timer. Ernæringspumpen og sondemaden kan opbevares på et dropstativ, bordstativ eller en rygsæk.

Procedure for sondemad

Når sondemaden gives så skal man være opmærksom på følgende:

• God håndhygiejne: Husk altid at vaske hænder med vand og sæbe, før du rører ved udstyret til sondemad
• Kontroller udløbsdato og åbningstidspunkt: Åbnede poser med sondemad skal altid bruges inden for 24 timer. Husk at opbevare dem i køleskabet, som du ville gøre med almindelig mad. Hvis sondemaden gives med en ernæringspumpe, kan det hænge ved stuetemperatur i 24 timer, når det er tilkoblet et ernæringssæt. Uåbnede poser med sondemad skal opbevares ved stuetemperatur på mellem 5-22° og tåler ikke frost eller direkte sollys.
• Gør sondemaden og udstyret klar på et rent bord
• Ryst posen med sondemad inden brug
• Hold øje med temperaturen. Sondemad og vand skal altid have stuetemperatur, når det skal indtages
• Position: Når man indtager sondemaden, er det anbefalet, at man sidder op eller ligger på ryggen med hovedgærdet hævet cirka 45° både under og mindst 30 min efter måltidet.
• Skyl sonden og undgå tilstopning: For at undgå at sonden stopper til er det vigtigt altid at skylle sonden med vand før og efter sondemåltidet. Hvis sonden ikke er i brug skal den skylles hver 8. time med mindst 25-50 ml. vand for at undgå at sonden stopper til.
• Sondemaden gives over 20-30 minutter: Et sondemåltid bør minimum tage 20 minutter, så det minder om et almindeligt måltid. Hvis sondemaden bliver indtaget for hurtigt, kan der opstå problemer som f.eks. kvalme, opkastning eller diarré.

Det er vigtigt at sikre, at sondemad i maven fordøjes korrekt ved at følge procedurerne for administration og pleje.

Almindelige udfordringer med sondemad

Selvom sondemad er en effektiv løsning, kan der opstå udfordringer. Disse kan inkludere tilstopning af sonden, ændringer i afføring, såsom diarré eller forstoppelse, kvalme og opkast. Det er vigtigt at administrere sondemaden korrekt og i et passende tempo for at undgå disse problemer. Hvis patienten oplever vedvarende symptomer, som ikke kan afhjælpes med simple justeringer, bør en læge eller diætist konsulteres. Rigtig hygiejne og korrekt pleje af sonden kan også minimere risikoen for komplikationer.

Typer af sondemad

Derudover findes der forskellige former for sondemad - både standardformler, fiberberigede formler og specialformler til specifikke medicinske tilstande. Sondemaden kan fås i enten poser eller plastbeholdere med 250 ml, 500 ml eller 1000 ml i hver beholder, og leveres i kasser med 8-15 stk. afhængig af variant.

Valget af sondemad afhænger af den enkelte persons ernæringsbehov, tolerance og eventuelle medicinske komplikationer og bør altid gives i samråd med læge, klinisk diætist eller andet sundhedsfagligt personale. Hvor længe man kan leve af og har brug for sondemad afhænger af den enkelte. Nogle personer kan have brug for sondemad i en kort periode, mens de kommer sig efter en operation eller sygdom, mens andre kan have behov for det på ubestemt tid på grund af kroniske tilstande. Med korrekt ernæring og pleje kan patienter, der får sondemad, leve et fuldt og sundt liv.

Spar 60 % på sondemad med en grøn recept

Hvis du har en svær sygdom eller er alvorligt svækket, kan du få udskrevet en grøn recept hos din læge og få hele 60 % i tilskud på dine udgifter til ernæring. Hvis du sørger for at sende den grønne recept til Mediq, så sørger vi for, at du nemt kan bestille dine ernæringsprodukter på mediqdanmark.dk og automatisk få fratrukket dit tilskud.

Vejledning og oplæring i sondemad hos Mediqs kliniske diætister

Vores erfarne og kompetente kliniske diætister tilbyder dig helt gratis produktvejledning med udgangspunkt i dine behov. Du vælger selv om du gerne vil vejledes telefonisk, via mail eller hjemme hos dig selv. Har du ofte brug for opfyldning af sondemad, så kan vores diætister også hjælpe dig med at oprette en fast levering hver måned, så du aldrig løber tør.

Derudover kan vi hjælpe dig med alt om sondeernæring i eget hjem, når du er blevet udskrevet fra hospitalet. Du og dine pårørende vil bl.a. blive introduceret til, hvordan sondeernæringen gives gennem en ernæringspumpe eller med sprøjte/sondemadsflaske.

Som kunde hos Mediq kan du låne en ernæringspumpe og et bordstativ til sondeernæring helt gratis. Alt du skal gøre er at rengøre pumpen og pakke den i original emballage, og så sørger vi for at afhente udstyret ved endt brug. Læs hvordan pumperne skal rengøres inden returnering i denne vejledning.

Kilder:

• Sundhedsstyrelsen. Underernæring: Opsporing, behandling og opfølgning af borgere og patienter i ernæringsrisiko. Vejledning til kommune, sygehus og almen praksis. Sundhedsstyrelsen, 4. april 2022. ISBN: 978-87-7014-438-4. Tilgængelig fra: www.sst.dk.
• Region Sjælland. (u.d.). Sondeernæring og anlæggelse og kontrol af sonde (voksne, alder 16 år eller ældre) (Dokumentnummer: 477563, Version 6). Region Sjællands Dokumentportal. https://dok.regionsjaelland.dk/view.aspx?DokID=477563
• Indenrigs- og Sundhedsministeriet. (2007). Vejledning om anvendelse af perorale fødesonder (VEJ nr 10241 af 21/11/2007). Retsinformation. https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2007/10241
• Bischoff, S. C., Austin, P., Boeykens, K., Chourdakis, M., Cuerda, C., Jonkers-Schuitema, C., Lichota, M., Nyulasi, I., Schneider, S. M., Stanga, Z., & Pironi, L. (2020). ESPEN guideline on home enteral nutrition. Clinical Nutrition, 39(1), 5-22. https://doi.org/10.1016/j.clnu.2019.09.004
• Dam, G. A., Hvas, C. L., Jeppesen, P. B., Kristensen, M. B., Rasmussen, H. H., Wiis, J., et al. (2023). Klinisk ernæring (6. udg.). Munksgaard.
• Sundhedsstyrelsen. (2005). Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister– Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko (Version 1.0, 4. oplag). Sundhedsstyrelsen. https://www.sst.dk
• Lægemiddelstyrelsen. (u.d.). Ernæringspræparater med tilskud. https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/tilskud/ernaeringspraeparater-med-tilskud