Mælkeallergi hos baby: Er mit barn allergisk overfor mælk?

Mælkeallergi er en fødevareallergi, som ses hos omkring 2 % af danske babyer under 1 år. Det kan være udfordrende at navigere i de mange spørgsmål og bekymringer, der opstår, når dit barn viser tegn på mælkeallergi. Hvis din baby har mælkeallergi, kan du opleve symptomer som røde pletter på huden, opkastning, diarré, kolik eller problemer med at opnå vægtøgning. Det er vigtigt at tale med din læge, hvis du har mistanke om, at din baby har mælkeallergi, så I sammen kan finde den bedste løsning.

De vigtigste pointer fra denne artikel:

• Mælkeallergi ses hos omkring 2 % af babyer under 1 år
• Sundhedsstyrelsen anbefaler brug af modermælk frem for modermælkserstatning, hvis det er muligt
• Symptomer på mælkeallergi kan omfatte hududslæt som nældefeber, opkastning, diarré og høfebersymptomer
• Amning kan fortsættes med en mælkefri diæt for moderen
• Kontakt din læge hvis du har mistanke om at din baby har mælkeallergi

Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn fuldammes til ca. seks måneder og derefter ammes delvist til 12 måneders alderen eller længere. Amning sikrer, at spædbarnet får den bedste ernæring, og modermælk er derfor altid at foretrække til spædbørn. Du bør aldrig anvende specialiseret modermælkserstatning uden først at have konsulteret din læge.

Hvad er mælkeallergi?

Mælkeallergi er, når kroppen reagerer på mælkeproteiner som om, de er farlige. Dette kan føre til en række forskellige symptomer som udslæt, maveproblemer og i nogle tilfælde alvorlige allergiske reaktioner. Det lyder måske skræmmende, men heldigvis vokser mange børn fra det, inden de fylder tre år. Det vigtigste er at få en korrekt diagnose hos din læge, så du ved, hvordan du bedst kan hjælpe dit barn.

Hvad er mælkeprotein?

Mælkeprotein er de proteiner, der findes i mælk, og som kan udløse allergiske reaktioner hos personer med mælkeallergi. Der er to hovedtyper af mælkeprotein: kasein og valle. For personer med mælkeallergi kan selv små mængder af disse proteiner udløse en allergisk reaktion. Så hvis din baby har mælkeallergi, er det vigtigt at være ekstra forsigtig med, hvilke fødevarer du giver din baby, og hvad du selv spiser og drikker, hvis du ammer.

Hvad er forskellen på laktoseintolerance og mælkeallergi?

Laktoseintolerance og mælkeallergi bliver ofte forvekslet, men de er ikke det samme. Laktoseintolerance betyder, at kroppen har svært ved at fordøje laktose, der er mælkens naturlige sukker, hvilket kan føre til maveproblemer som oppustethed og diarré. Mælkeallergi er derimod en allergisk reaktion på mælkeproteiner hos babyer, som kan udløse alt fra hududslæt og nældefeber til mere alvorlige allergiske reaktioner.

Vigtige tegn på mælkeallergi hos børn

Mælkeallergi kan vise sig på mange måder, afhængigt af barnets alder. Hos spædbørn er de mest almindelige symptomer maveproblemer som opkastning og diarré samt hudreaktioner i form af udslæt. Hos ældre børn kan det være astma, eksem eller problemer med vækst.

Hvis du ser nogle af disse tegn, bør du tale med en læge for at få en korrekt diagnose.

• Diarré - Diarré er et hyppigt symptom på mælkeallergi hos babyer. Det kan være vandig og kan indeholde slim, hvilket indikerer en irritation af tarmen. Hvis din baby har vedvarende diarré, er det vigtigt at kontakte en læge, da det kan føre til dehydrering og yderligere komplikationer.
• Blodig afføring - Blodig afføring kan være et alvorligt tegn på mælkeallergi. Det opstår, når tarmens slimhinde bliver betændt eller beskadiget som reaktion på mælkeproteiner. Hvis du ser blod i dit barns afføring, bør du straks kontakte en læge, da det kan indikere en allergisk reaktion, der kræver behandling.
• Opsvulmet og oppustet mave - En opsvulmet og oppustet mave kan være et symptom på, at din baby ikke tåler mælkeproteiner. Dette kan ledsages af smerter og ubehag, og det kan være et tegn på, at mælkeallergien påvirker dit barns fordøjelsessystem. Hvis dit barns mave ofte virker hævet, bør du overveje mælkeallergi som en mulig årsag.
• Gråd og skrigeture/kolik - Gråd og skrigeture, også kendt som kolik, kan være et af de første tegn på mælkeallergi hos spædbørn. Babyer med mælkeallergi kan opleve ubehag i maven efter indtagelse af mælk, hvilket resulterer i langvarig gråd. Hvis dit barn har kolik, der ikke forbedres, kan det være værd at overveje mælkeallergi som en mulig årsag.
• Opkastninger og gylp - Opkastninger og gylp er almindelige hos spædbørn, men hvis det sker ofte og i store mængder, kan det være et tegn på mælkeallergi. Når mælkeproteiner irriterer maven, kan det udløse en allergisk reaktion, der fører til eksplosiv opkastning. Hvis dit barn ofte kaster op efter måltider, bør du kontakte en læge for yderligere undersøgelse.
• Eksem - Eksem er en almindelig hudreaktion på mælkeallergi. Det viser sig som tør, rød, kløende hud, og kan i alvorlige tilfælde væske og sprække. Eksem kan forekomme over hele kroppen, men ses ofte på kinder, arme og ben. Det er vigtigt at identificere og behandle mælkeallergi for at lindre symptomerne på eksem.
• Hududslæt - Hududslæt kan opstå som en direkte reaktion på mælkeproteiner. Dette udslæt kan klø og være meget ubehageligt for dit barn. Hvis udslættet opstår kort tid efter, at dit barn har fået mælk, kan det være et tegn på mælkeallergi.
• Nældefeber, også kendt som urticaria, er en type hududslæt, der ofte opstår som reaktion på mælkeallergi. Det viser sig som hævede, kløende plamager på huden og kan variere i størrelse og form. Hvis din baby udvikler nældefeber efter at have drukket mælk, bør du søge lægehjælp.
• Nysen - Nysen kan virke harmløst, men hos babyer med mælkeallergi kan det være et tidligt tegn på, at deres krop reagerer på mælkeproteiner. Nysen kan være ledsaget af andre symptomer som løbende næse og hoste. Hvis nysen bliver ved, og du mistænker mælkeallergi, bør du tale med en læge.
• Urolig søvn - Urolig søvn kan være et symptom på, at din baby har mælkeallergi. Allergiske reaktioner kan forårsage ubehag og kløe, hvilket gør det svært for barnet at sove roligt gennem natten. Hvis din baby ofte vågner om natten og virker utilpas, kan det være en god idé at få undersøgt, om mælkeallergi kan være årsagen.
• Hævelser i ansigt, øjne og læber - Hævelser i ansigtet, specielt omkring øjne og læber, kan være et alvorligt tegn på mælkeallergi. Dette er ofte en del af en allergisk reaktion, som kræver omgående lægehjælp. Hvis du bemærker hævelser, bør du straks kontakte en læge, da det kan udvikle sig til en mere alvorlig tilstand.
• Hvæsende eller pibende vejrtrækning - Hvæsende eller pibende vejrtrækning kan opstå, når luftvejene bliver betændte på grund af en allergisk reaktion på mælkeprotein. Dette kan være et tegn på, at mælkeallergien påvirker dit barns evne til at trække vejret normalt. Hvis dit barn har svært ved at trække vejret, skal du søge lægehjælp med det samme.
• Forstoppelse - Forstoppelse kan også være et tegn på mælkeallergi, især hvis det opstår sammen med andre symptomer som oppustethed og mavesmerter. Mælkeproteiner kan forstyrre fordøjelsen og gøre det svært for barnet at have regelmæssige afføringer. Hvis din baby har svært ved at komme af med afføringen, kan det være relateret til mælkeallergi.
• Nattesved - Nattesved kan være et tegn på, at din baby har ubehag på grund af mælkeallergi. Når kroppen reagerer på mælkeproteiner, kan det resultere i øget svedproduktion, især om natten. Hvis din baby ofte vågner op svedig og utilpas, kan det være fornuftigt at få undersøgt, om mælkeallergi kan være årsagen.
• Vægttab/dårlig vægtøgning - Vægttab eller væksthæmning er et alvorligt tegn på mælkeallergi, især hvis din baby ikke ser ud til at tage på i vægt som forventet. Mælkeallergi kan forhindre dit barn i at optage de næringsstoffer, det har brug for, hvilket kan føre til væksthæmning. Hvis du bemærker, at dit barn ikke tager på, bør du straks konsultere en læge.

Amning og mælkeallergi

Må jeg amme hvis min baby har mælkeallergi? Ja, det må du godt. I langt de fleste tilfælde kan en baby med mælkeallergi godt tåle modermælk.Kun i meget sjældne tilfælde kan babyer reagere på mælkeprotein i modermælken fra de mælkeprodukter, som moderen har spist eller drukket. I dette tilfælde bør du undgå mælk og mælkeprodukter i din egen kost. Det inkluderer mælk fra alle typer af firbenede dyr, som fx køer, får eller geder. Du bør altid tale med en læge eller diætist om, hvad der er bedst for dig og din baby.

Hvilke muligheder har du for mælkefri modermælkserstatning?

Hvis du ammer og dit barn får konstateret mælkeallergi, og det ikke er muligt for dig at spise en mælkefri diæt, kan en modermælkserstatning anvendes ved mælkeallergi efter aftale med din læge.

Næsten alle babyer med mælkeallergi, som har brug for modermælkserstatning, kan have gavn af højt-hydrolyserede modermælkserstatninger. Kun meget få babyer kan ikke tåle disse, og vil i stedet have brug for en aminosyrebaseret modermælkserstatning. Se mere om de forskellige typer af modermælkserstatninger i artiklen: Grøn recept til modermælkserstatning: Alt du skal vide om muligheder og tilskud.

Grøn recept: Få tilskud til modermælkserstatning uden mælk

Hvis dit barn er diagnosticeret med mælkeallergi, kan du med en grøn recept få tilskud til modermælkserstatninger, der er baseret på højt-hydrolyseret proteiner eller frie aminosyrer, som kroppen ikke vil få en allergisk reaktion på.

En grøn recept er en særlig ordination, som din læge eller kliniske diætist kan udstede. Med en grøn recept får du 60% tilskud til godkendte ernæringspræparater. Læs mere i vores guide: Grøn recept til modermælkserstatning.

Kilder:

“Klinisk ernæring”, 6. udgave, Aarøe Dam m.fl., Munksgaard

Sundhed.dk

“Mælkeallergi - børn og mad”, 2009, 4. udgave, Sundhedsstyrelsen og Fødevareministeriet