Oversigt over sårtyper: Hvilken type bandage til hvilken type sår?

Valg af bandage bør altid tage udgangspunkt i en samlet sårvurdering. Det gælder både sårtype, sekretmængde, sårdybde, tegn på infektion, sårkanter, hudens tilstand og sårets fase ift. sårheling samt comobiditet, da dette kan være en vigtig faktor i forhold til sårhelingen. I praksis er det sjældent nok at se på én faktor alene, fordi forskellige sårtyper kan ændre karakter undervejs i forløbet. I den daglige sårbehandling handler det derfor om at vælge en bandage, der understøtter det aktuelle behov i såret. Formålet er ikke blot at dække såret, men at understøtte et hensigtsmæssigt sårmiljø ud fra den kliniske vurdering og den valgte bandages egenskaber. Nedenfor gennemgår vi, hvilken type bandage der kan være relevant til behandling af forskellige sårtyper.

Nedenstående er generel information og kan ikke stå alene som behandlingsvejledning. Valg af produkt skal altid ske ud fra klinisk vurdering, producentens brugsanvisning og gældende lokale retningslinjer.

Bandager til tørre, nekrotiske og fibrinbelagte sår

Ved tørre sår, nekrotiske sår og fibrinbelagte sår er målet ofte at tilføre fugt, så sårskorpe, nekrose og fibrin kan blødgøres og løsnes mere skånsomt. Hydrocolloide bandager kan være velegnede ved mindre tørre eller let væskende forløb, hvor man ønsker at bevare et fugtigt miljø. Ved et nekrotisk sår er det samtidig vigtigt at vurdere, om der også er behov for revision eller anden supplerende behandling.

Relevante bandagetyper

• Hydrocolloide bandager: Kan i nogle tilfælde anvendes som led i fugtbevarende sårbehandling ved overfladiske sår med let til moderat sekretion. Egnetheden afhænger af den konkrete sårvurdering og produktets brugsanvisning. Skaber et fugtigt sårmiljø. Fungerer som semipermeabel eller okklusiv beskyttelse.
• Polymeriske membranbandager: Kan være relevante ved sår, hvor der både er behov for fugtbalance, absorption og skånsom oprensning. Denne type bandage kan kombinere flere funktioner i samme materiale, men egenskaber og indikationer varierer mellem produkter.

Bandager til væskende sår

Ved et væskende sår er det afgørende at vælge en bandage, som kan håndtere sekretet uden at udtørre sårbunden eller skade såromgivelserne. Gelfiberbandager, alginater og superabsorbanter er særligt velegnede, fordi de optager væske effektivt og hjælper med at reducere risikoen for maceration. Skumbandager bruges ofte, når man både ønsker absorption og mekanisk beskyttelse af sårbunden. Ved meget sekretion er det samtidig vigtigt at beskytte sårkanterne og tilpasse skiftefrekvensen efter gennemsivning.

Relevante bandagetyper

• Gelfiberbandager: Velegnede til moderat til kraftig sekretion. Danner gel ved kontakt med sårvæske. Binder væske og bakterier. Har høj absorptionskapacitet.
• Alginat: Egnet til moderat til kraftigt væskende sår. Absorberer sårsekret og omdanner det til gel. Understøtter fugtig sårheling. Nogle alginatprodukter anvendes også i situationer, hvor lokal håndtering af mindre blødning indgår i vurderingen. Det afhænger af produktets specifikationer og kliniske anvendelse.
• Skumbandager: Velegnede til let, moderat og kraftig sekretion. Højabsorberende og beskyttende. Kan beskytte nydannet væv.
• Superabsorbanter: Relevante ved moderat til kraftig sekretion. Særligt egnede ved store væskemængder. Kan anvendes, når standard absorberende bandager ikke er tilstrækkelige.

Bandager til sår med tegn på lokal infektion eller betydelig biobyrde

Ved sår med kliniske tegn på lokal infektion eller ved mistanke om betydelig biobyrde kan lokal antimikrobiel bandage i nogle tilfælde overvejes som supplement til den øvrige behandling. Valget bør ske selektivt, ud fra en konkret klinisk vurdering, og effekten bør revurderes løbende. Antimikrobielle bandager bør ikke anvendes rutinemæssigt alene på baggrund af kolonisation, og de kan ikke stå alene ved egentlig sårinfektion. Hvis såret samtidig er væskende, kan gelfiber eller anden absorberende bandage være relevant som del af løsningen. Det er vigtigt at skelne mellem koloniserede sår, kritisk koloniserede sår og egentlige infektioner, fordi behandlingsbehovet ikke er det samme i alle tilfælde.

Relevante bandagetyper

• Sølvbandager: Kan i nogle tilfælde overvejes kortvarigt ved sår med kliniske tegn på lokal infektion eller betydelig biobyrde, især hvis såret samtidig er væskende eller ildelugtende. Bør ikke anvendes rutinemæssigt med det formål alene at fremme sårheling, og behovet bør revurderes løbende. Den konkrete anvendelse skal altid vurderes ud fra producentens anvisninger og den kliniske situation. NB! Sårbehandling med sølvbandager skal revuderes min. hver 14. dag, og hvis behandlingen ikke viser fremskidt, skal man overveje en anden behandling.
• Hydrofob bandager: Kan i nogle tilfælde anvendes som led i lokal sårbehandling ved sår med mistanke om øget bakteriel belastning. Den konkrete anvendelse afhænger af den kliniske vurdering, sårets udvikling og produktets brugsanvisning. Binder bakterier og svampe via hydrofob interaktion. Kræver ofte en sekundær forbinding.
• Honningprodukter: Kan i nogle tilfælde overvejes ved udvalgte sår, hvor lokal håndtering af fugtbalance, lugt eller behov for autolytisk oprensning indgår i vurderingen. For visse produkter kan der foreligge dokumenterede antimikrobielle egenskaber. Den konkrete anvendelse skal altid vurderes ud fra producentens anvisninger og den kliniske situation. Bør ikke anvendes rutinemæssigt alene på baggrund af kolonisation. Nogle varianter kræver en sekundær bandage.
• Gelfiberbandager: Kan anvendes ved moderat til kraftig sekretion, også i inficerede sår. Binder væske og bakterier i gelen.
• Produkter med PHMB: Kan i nogle tilfælde indgå som lokal antimikrobiel støtte ved udvalgte sår med tegn på lokal infektion eller betydelig biobyrde. For visse produkter kan der foreligge dokumenterede antimikrobielle egenskaber. Den konkrete anvendelse skal altid vurderes ud fra producentens anvisninger og den kliniske situation. Fås både som bandager og i visse skylleprodukter.
• Kulbandager: Relevante, når infektion eller bakteriel belastning samtidig giver lugtgener. Kan især være nyttige ved ildelugtende sår.

Bandager til overfladiske sår

Et overfladisk sår kræver som regel en bandage eller et plaster, der beskytter sårfladen og opretholder et passende fugtniveau uden at belaste huden unødigt. Polyurethanfilm er nyttig, når sekretmængden er minimal, mens hydrocolloide bandager ofte vælges, når der ønskes et mere fugtbevarende miljø. Salvekompres kan være en god løsning, hvis såret er sart eller let væskende, og der er behov for et ikke-adhærent kontaktlag. Ved friktionstruede områder kan film eller tynde skumprodukter også være relevante.

Relevante bandagetyper

• Hydrocolloide bandager: Velegnede til overfladiske sår med let til moderat sekretion. Understøtter fugtig sårheling. Beskytter mod udefra kommende mikroorganismer.
• Bandager med polyurethanfilm: Egnede til overfladiske sår med lille eller ingen sekretion, Transparente, så såret kan observeres. Kan i nogle situationer bidrage til at reducere friktion mod huden.
• Salvekompres: Velegnede til let væskende og overfladiske sår. Kan anvendes som sårkontaktlag. Kræver sekundær bandage.
• Skumbandager: Kan være relevante ved overfladiske sår med mere sekretion eller behov for ekstra polstring.

Bandager til sår med sarte sårkanter eller skrøbelig hud

Når huden er skrøbelig, eller sårkanterne er sarte, er det vigtigt at vælge en bandage, der kan fjernes skånsomt. Sårkontaktlag i silikone er særligt velegnede, fordi de ikke hænger i sårbunden og dermed reducerer risikoen for traume ved skift. Det samme gælder visse skumbandager med silikonehæftning, som både absorberer og beskytter. Denne type løsning er ofte relevant hos ældre patienter, ved tynd hud og ved forskellige sårtyper, hvor gentagne bandageskift ellers kan forsinke sårheling.

Relevante bandagetyper

• Sårkontaktlag i silikone: Velegnede ved sarte sårkanter og skrøbelig hud. Forebygger, at bandagen hænger fast i sårbunden. Understøtter uforstyrret sårhelingen. Kræver sekundær bandage.
• Skumbandager med silikonehæftning: Relevante, når der både er behov for absorption og skånsom fiksering. Kan mindske traume ved bandageskift.
• Salvekompres: Kan bruges som sårkontakt ved sarte overflader. Reducerer risikoen for, at forbindingen hænger fast.
• Bandager med polyurethanfilm: Kan være relevant til meget overfladiske sår eller som beskyttelse mod friktion.

Bandager til ildelugtende sår

Ildelugtende sår ses ofte ved høj bakteriel belastning, vævsnedbrydning eller særlige sårtyper som cancersår. Kulbandager er oplagte, når den primære udfordring er lugt, fordi aktivt kul kan binde og neutralisere den ubehagelige odør. Hvis lugten hænger sammen med kolonisation eller infektion, kan sølvbandager eller andre antimikrobielle løsninger være mere relevante. Her bør bandagevalget altid kobles til den samlede vurdering af sårtilstanden, sekretion og smerter.

Relevante bandagetyper

• Kulbandager: Velegnede til ildelugtende sår, herunder cancersår. Neutraliserer ubehagelig lugt ved hjælp af aktivt kul.
• Sølvbandager: Relevante ved ildelugtende, kritisk koloniserede og inficerede sår. Kan bidrage med antibakteriel effekt samtidig med lugthåndtering.
• Hydrofob bandager: Kan være relevante, hvis lugten hænger sammen med bakteriel belastning.
• Produkter med PHMB eller honning: Kan overvejes ved koloniserede eller inficerede sår, hvor lugtgener er en del af billedet.

Bandager til særlige sårtyper som diabetiske fodsår, arterielt betingede sår og cancersår

Ved særlige sårtyper skal bandagevalget altid tilpasses både sårtype og den bagvedliggende sygdom. Diabetiske sår kræver fokus på infektion, neuropati, tryk og perfusion, mens arterielt betingede sår ofte er præget af iskæmi og derfor kræver stor forsigtighed i behandlingen. Cancersår kan være både væskende, blødende, smertefulde og ildelugtende, hvilket stiller krav om en mere symptomlindrende tilgang. Her er det ikke kun sårbunden, men også patientens komfort og livskvalitet, der skal tænkes ind i behandlingen.

Relevante bandagetyper

• Diabetiske sår
• Skumbandager ved behov for absorption og beskyttelse
• Gelfiberbandager eller alginater ved moderat til kraftig sekretion
• Sårkontaktlag i silikone ved sarte omgivelser
• Sølvbandager eller produkter med PHMB ved tegn på infektion eller kritisk kolonisering
• Bemærk: Ved diabetiske fodsår bør valg af bandage altid bero på en konkret klinisk vurdering, herunder infektion, perfusion, tryk og producentens anvisninger. Hydrocolloide løsninger vil ofte ikke være førstevalg i mange sådanne forløb.
• Arterielt betingede sår
• Skånsomme ikke-adhærente kontaktlag ved skrøbelig hud
• Absorberende bandager ved sekretion, men med stor opmærksomhed på iskæmi
• Bemærk: Ved arterielt betingede sår er vurdering af blodforsyningen central. Bandagevalg er sekundært til den vaskulære vurdering, og der bør være lav tærskel for karkirurgisk eller anden specialiseret vurdering ved mistanke om iskæmi. Hydrocolloide løsninger vil ofte ikke være førstevalg i mange sådanne forløb.
• Cancersår
• Kulbandager ved ildelugtende sår
• Sølvbandager ved infektion eller kritisk kolonisering
• Superabsorbanter ved stor sekretion
• Sårkontaktlag i silikone ved blødende eller skrøbelige sårflader

De mest almindelige bandagetyper

For at gøre det lettere at navigere i de mange muligheder gennemgår vi her de mest anvendte bandagetyper i sårbehandling. Du får et overblik over, hvornår de typisk anvendes, og hvilke sårtyper de egner sig bedst til.

Alginater

Alginat anvendes typisk til sår med moderat til kraftig sekretion. Bandagen absorberer sårvæske og omdannes til en gel, som hjælper med at opretholde et fugtigt sårmiljø. Den bruges ofte ved væskende sår, dybe sår og kavitetssår, hvor der er behov for høj absorption. Alginat kan også være relevant ved blødende sår, fordi materialet har hæmostatiske egenskaber.

Bruges typisk til:

• væskende sår
• moderat til kraftigt secernerende sår
• dybe sår og kavitetssår
• granulerende sår med sekretion
• tryksår med sekretion

Skumbandager

Skumbandager bruges til mange forskellige sårtyper og er blandt de mest alsidige løsninger i moderne sårbehandling. De kan håndtere let, moderat og i mange tilfælde kraftig sekretion, samtidig med at de beskytter nydannet væv. De er derfor relevante, når man ønsker både absorption, polstring og beskyttelse af sår og hud. Nogle varianter har silikonehæftning, som gør dem velegnede ved skrøbelig hud.

Bruges typisk til:

• væskende sår
• granulerende sår
• overfladiske sår med sekretion
• diabetiske sår
• tryksår
• sår med sarte sårkanter

Hydrocolloide bandager

Hydrocolloide bandager bruges især til overfladiske sår med let til moderat sekretion. De fremmer fugtig sårheling og kan være nyttige ved autolytisk oprensning af mindre nekrotiske sår og sår med fibrin. De er desuden relevante i visse dermatologiske problemstillinger.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at hydrocolloide bandager ofte ikke vil være førstevalg ved diabetiske fodsår, arterielt betingede sår eller klinisk inficerede sår. Her bør valget altid bero på en konkret klinisk vurdering af blandt andet perfusion, infektion og sekretmængde.

Bruges typisk til:

• overfladiske sår
• let væskende sår
• tørre eller let væskende nekrotiske sår
• fibrinbelagte sår
• granulerende sår med begrænset sekretion

Gelfiberbandager

Gelfiberbandager anvendes typisk til moderat til kraftigt secernerende sår, herunder inficerede sår. Fibrene omdannes til gel og binder både væske og bakterier, hvilket gør dem relevante ved sår med høj sekretmængde og øget bakteriel belastning. De bruges ofte som alternativ til eller ved samme indikationer som alginat. Kræver som regel sekundær bandage.

Bruges typisk til:

• væskende sår
• inficerede sår
• kritisk koloniserede sår
• dybe sår og kavitetssår
• tryksår med meget sekretion

Hydrofob bandager

Hydrofob bandage bruges primært til koloniserede og inficerede sår, hvor man ønsker en fysisk binding af bakterier og svampe i bandagen. Denne type produkter virker ikke ved at afgive et aktivt stof i såret, men ved at mikroorganismer binder sig til materialet. De anvendes ofte som led i oprensning og kan være relevante, når bakteriel belastning er en væsentlig del af problematikken.

Bruges typisk til:

• koloniserede sår
• kritisk koloniserede sår
• inficerede sår
• ildelugtende sår med bakteriel belastning
• forskellige sårtyper med behov for bakteriebinding

Kulbandager

Kulbandager anvendes først og fremmest ved ildelugtende sår. Aktivt kul binder lugtstoffer og kan være en vigtig del af den symptomlindrende behandling, særligt ved kroniske sår og cancersår. Nogle kulbandager kombineres med andre funktioner, for eksempel sølv, så man både får lugtreduktion og antibakteriel effekt.

Bruges typisk til:

• ildelugtende sår
• cancersår
• koloniserede sår med lugt
• inficerede sår med lugt
• kroniske sår med lugt

Sølvbandager

Sølvbandager bruges typisk til kritisk koloniserede og inficerede sår, især når såret er ildelugtende eller sårhelingen er forsinket. For relevante produkter kan der foreligge dokumenterede antimikrobielle egenskaber. Det er særligt relevant, når bakteriel belastning vurderes at være en hæmmende faktor for helingen.

Typisk til:

• inficerede sår
• kritisk koloniserede sår
• ildelugtende sår
• diabetiske sår med infektionstegn
• cancersår med bakteriel belastning
• forsinket sårheling

Sårkontaktlag i silikone

Sårkontaktlag i silikone anvendes, når man ønsker at beskytte sårbunden og samtidig skåne hud og sårkanter. De hænger ikke fast i såret og er derfor velegnede ved skrøbelig hud, sarte omgivelser og granulerende sår, hvor man vil undgå traume ved bandageskift. De anvendes altid sammen med en sekundær absorberende bandage, hvis såret væsker.

Typisk til:

• granulerende sår
• overfladiske sår
• sår med sarte sårkanter
• sår med skrøbelig hud
• gabende sår, hvor sårfladen skal beskyttes skånsomt
• forskellige sårtyper med behov for atraumatisk kontaktlag

Superabsorbanter

Superabsorbanter anvendes til moderat til kraftigt væskende sår, hvor almindelige absorberende bandager ikke er nok. De er udviklet til at håndtere store mængder sekret og kan være særligt relevante ved ødemrelaterede sår, store bensår, cancersår og andre svært væskende forløb. Her er målet at beskytte både sårbund og såromgivelser mod overskydende fugt.

Typisk til:

• kraftigt væskende sår
• venøse bensår med høj sekretion
• cancersår
• diabetiske sår med meget sekret
• dybe sår med høj væskemængde
• store kroniske sår

Sådan vælger du bandage til et sår

• Start med at vurdere såret: Er der tale om et overfladisk sår, et dybt sår, et granulerende sår, et nekrotisk sår eller et sår med tegn på infektion? Den kliniske vurdering er altid første skridt.
• Se på sekretmængden: Let, moderat eller kraftig sekretion har stor betydning for valget af bandage. Jo mere væske, desto større behov for absorption.
• Vurder om såret er tørt eller fugtigt: Tørre sår og nekrotiske sår har ofte brug for fugttilførsel, mens væskende sår kræver fugtkontrol.
• Se efter tegn på fibrin, nekrose og sårskorpe: Ved fibrin og nekrose kan hydrocolloid i nogle tilfælde understøtte autolytisk oprensning. Ved bandageskift bør fibrin og devitaliseret eller nekrotisk væv samtidig fjernes ved relevant debridering, når det er klinisk indiceret. Valg af debrideringsmetode afhænger af sårets tilstand og den kliniske vurdering.
• Vær opmærksom på infektion og kolonisering: Ved et inficeret sår eller kritisk koloniseret sår kan der være behov for sølv, hydrofob bandage, honning eller PHMB.
• Undersøg sårkanter og såromgivelser: Sarte sårkanter, maceration og skrøbelig hud kræver ofte en mere skånsom løsning, f.eks. silikonekontaktlag eller silikonehæftende skum.
• Tænk på sårdybde og eventuel kavitet: Et dybt sår eller sår med hulrum kræver ofte en bandage, der kan tilpasses sårbunden, som alginat, gelfiber eller hydrogel.
• Tag hensyn til den bagvedliggende årsag: Diabetiske sår, arterielt betingede sår og venøse sår skal ikke kun behandles lokalt. Bandagevalget skal passe til årsagen bag såret.
• Tilpas bandageskift: Skiftefrekvens bør afhænge af sekretmængde, gennemsivning, lugt, infektionstegn og patientens samlede situation.
• Revurder løbende: Sår ændrer sig over tid. Derfor bør valget af bandage justeres, når såret går fra f.eks. nekrotisk til granulerende, eller når sekretmængden ændrer sig.