Småanskaffelser, lægeudstyr og klinikudstyr – Sådan gør du det rigtigt fra start

At starte egen lægepraksis er en milepæl og et projekt, der kombinerer faglig frihed med forretningsmæssigt ansvar. Mange læger oplever dog, at selve opstartsfasen er præget af spørgsmål og usikkerhed: Hvad skal jeg købe? Hvad er nødvendigt? Hvordan håndterer jeg økonomien korrekt?

Denne artikel er en praktisk guide til dig, der står overfor etablering af en ny lægeklinik. Vi giver dig overblik over indkøb, udstyr og økonomi, og hjælper dig med at forstå forskellen på småanskaffelser og større investeringer. Derudover forklarer vi, hvordan du kan få hjælp fra regionen – både økonomisk og praktisk.

Uanset om du åbner en solopraksis i byen eller starter kompagniskab på landet, får du her konkrete svar og brugbare råd, der klæder dig godt på til etableringen af en velfungerende klinik.

Indkøb og udstyr – hvad skal du bruge og hvordan skaffer du det?

Etablering af en ny lægeklinik kræver et godt overblik over indkøb og anskaffelser. Mange praktiserende læger oplever, at det er mere komplekst, end de først antager. En velplanlagt tilgang til småanskaffelser og udstyr skaber ikke blot et professionelt arbejdsmiljø, men sikrer også overblik over økonomien og minimerer spild og unødvendige dobbeltkøb.

Hvordan vurderer jeg behovet for anskaffelser?

En systematisk tilgang til behovsvurdering er afgørende. Start med en kortlægning af patientgruppen og ydelserne, I forventer at tilbyde. Dernæst opdeles klinikken i funktionelle områder: konsultation, laboratorie, sterilisation, venteområde, personaleområde mv. For hvert område vurderes: Hvilket minimumsudstyr er nødvendigt? Hvilket udstyr optimerer arbejdsgangene? Hvilke produkter skal kunne skiftes ofte (forbrug)? Hvad kan samkøres eller deles, hvis I er flere læger?

En god idé er at inddrage en erfaren praksiskonsulent eller kollega, som selv har gennemført en opstart. Det sikrer, at du ikke overser væsentlige detaljer.

Hvordan foregår indkøb?

Når du har behovsanalysen på plads, skal du beslutte, hvordan anskaffelserne skal foretages. Du har typisk tre muligheder:

Rammeaftaler: Regionale indkøbsaftaler, som giver adgang til fordelagtige priser og dokumenteret kvalitet.

Direkte leverandøraftaler: Bruges især ved individuelle behov eller produkter uden for standardudbud.

Licitation/udbud: Ved større indkøb eller etablering af flere klinikker, hvor lovgivningen kræver offentlig indkøbsproces.

Hvad skal jeg vide om rammeaftaler?

Rammeaftaler er en attraktiv løsning, især i opstartsfasen. Her er nogle fordele: Prædefinerede priser og produktkvalitet Let adgang til bestillingsportaler Mulighed for standardisering på tværs af klinikker Ofte med mulighed for automatisk genopfyldning

Du kan få overblik over aktuelle aftaler på regionens hjemmeside eller via praksiskonsulentnetværk.

Hvad skal jeg vide om valg af leverandør?

Valg af leverandør handler ikke kun om pris – men også om: Teknisk support, leveringssikkerhed, produkttilgængelighed og erfaringsgrundlag fra lignende praksisser. Sørg for at få en fast kontaktperson, mulighed for prøver og gennemgang af udvalget, inden du forpligter dig.

Hvad skal jeg vide om licitation?

Hvis du planlægger større investeringer – f.eks. samlet IT-system, møbelpakker eller specialiseret udstyr – kan det være nødvendigt med licitation. Det er især tilfældet ved: Offentlige samarbejder Samdrift med flere praksisser Tilskud fra regionen

En licitationsproces kræver typisk rådgivning og dokumentation, men du får ofte en bedre totalpris og mere robuste leverandøraftaler.

Anskaffelse af daglige forbrugsvarer?

Forbrugsvarer som rengøringsmidler, handsker, sprit, papir og sæbe er nødvendige fra dag ét. Mange vælger at indgå faste leveringsaftaler med lokale eller nationale grossister. Her bør du overveje: Leveringsfrekvens, rabataftaler, mulighed for bundling (samlet bestilling af flere typer varer). En simpel checkliste i starten af klinikdriften kan sikre, at intet bliver glemt.

Hvad skal jeg vide om anskaffelse og betaling af møbler og inventar?

Indretningen påvirker både arbejdsmiljø og patientoplevelse. Overvej: Ergonomi (f.eks. justerbare stole og borde), holdbarhed og rengøringsvenlighed, æstetik og stemning, mulighed for tilskud via regionen til f.eks. handicaptilgængeligt inventar. Møbler kan være en af de dyreste enkeltposter ved opstart, så undersøg finansieringsmuligheder – leasing, afbetaling eller brugte løsninger.

Småanskaffelser vs. udstyr – hvad er hvad?

Når man starter en ny lægepraksis, er der stor forskel på, hvordan forskellige typer indkøb skal behandles – både økonomisk og regnskabsmæssigt. Det er derfor vigtigt at forstå forskellen mellem ‘småanskaffelser’ og ‘udstyr’ (aktiver?, større investeringer?), så du kan strukturere dit budget og få mest muligt ud af dine ressourcer – og ikke mindst: undgå uventede problemer med SKAT.

Hvad er definitionen på småanskaffelser, når man etablerer en ny lægepraksis?

Småanskaffelser betegner de anskaffelser, som falder under en vis økonomisk grænse, og som derfor kan udgiftsføres direkte i klinikkens driftsregnskab. I 2025 ligger denne grænse som hovedregel omkring 34.400 kr. ekskl. moms pr. enhed, ifølge SKATs regler – men tjek altid den gældende sats for det aktuelle år.

For at en anskaffelse kan betragtes som småanskaffelse, skal den:

• ikke overstige beløbsgrænsen
• have en fysisk levetid på højst 3 år
• kunne fungere selvstændigt og ikke være en integreret del af en større løsning

Typiske småanskaffelser kan være: Blodtryksmanchetter, termometre, mindre møbler og lamper, kontorartikler, IT-tilbehør (mus, tastaturer, printere). Fordelen er, at du kan trække hele udgiften fra i regnskabet med det samme, uden at skulle afskrive beløbet over flere år.

Hvad er definitionen på udstyr, når man etablerer en ny lægepraksis?

Udstyr refererer til større investeringer, som har en længere levetid (ofte over 1 år) og en højere anskaffelsesværdi end beløbsgrænsen for småanskaffelser. Disse udgifter skal aktiveres i regnskabet og afskrives over en årrække, typisk 3-5 år afhængig af udstyrets karakter og anvendelse.

Eksempler på udstyr: Diagnostiske apparater (f.eks. EKG-maskiner), ultralydsscannere, autoklaver og steriliseringsudstyr, klinikbrikse, IT-servere og kliniksystemer. Fra 2025 skal software ligeledes afskrives som driftsmiddel og kan ikke længere straksafskrives.

Afskrivningen sker som regel lineært – f.eks. 20 % om året over 5 år – og betyder, at du ikke kan fratrække hele udgiften på én gang, men fordeler fradraget over flere regnskabsår.

Hvad er forskellen på småanskaffelser og udstyr?

Forskellen ligger først og fremmest i:

Anskaffelsesværdien: Under eller over grænsen for småanskaffelser

Brugstid: Forbrug vs. varig investering

Regnskabsteknisk behandling: Direkte udgift eller afskrivning.

For at sikre korrekt bogføring og overblik i budgettet, bør du allerede i planlægningsfasen kategorisere dine kommende indkøb – f.eks. i et regneark opdelt i småanskaffelser og udstyr.

Hvordan adskiller man "småanskaffelser" og større investeringer?

Selv grænsetilfælde kan give anledning til tvivl. Her er nogle tommelfingerregler:

Spørg dig selv: Kan dette produkt bruges over flere år?

Overvej funktionalitet og varighed: Er det essentielt udstyr eller dagligt forbrug?

Undgå opsplitning: Du må ikke dele én investering op i flere køb for at "komme under grænsen".

Eksempel: En pakke med 10 diagnostiske apparater købt samlet til 140.000 kr. vil typisk betragtes som udstyr – ikke 10 småanskaffelser. Det skyldes, at anskaffelsen reelt er én samlet investering med fælles funktion. Hvis du er i tvivl, så tal med en revisor med erfaring i lægepraksis – det kan spare dig for både tid og penge.

Det anbefales at alliere sig med en revisor tidligt i processen for at sikre korrekt bogføring, optimal budgetlægning og overholdelse af gældende skatteregler.

Økonomi, moms og fradrag – sådan får du styr på regnskabet

At etablere egen lægepraksis er ikke blot en faglig beslutning, men også en økonomisk investering, der skal håndteres professionelt. For at sikre en sund drift og undgå ubehagelige overraskelser, er det afgørende at have styr på momsregler, fradragsmuligheder og budgetstyring fra starten. Dette afsnit guider dig gennem de vigtigste økonomiske aspekter ved småanskaffelser, lægeudstyr og klinikudstyr.

Hvilke udgifter ift. småanskaffelser og udstyr er fradragsberettigede?

Som hovedregel gælder, at alle udgifter, der er nødvendige for at drive din klinik, er fradragsberettigede – enten som direkte driftsomkostninger (småanskaffelser) eller via afskrivninger (udstyr). Det inkluderer blandt andet:

• Diagnostisk udstyr
• Klinikmøbler
• Rengøringsartikler
• IT-løsninger
• Inventar og engangsartikler

Dog skal du være opmærksom på, at der kan være særlige regler ved delvist privat brug eller ved anskaffelser over visse beløbsgrænser.

Hvordan håndteres moms for småanskaffelser?

Småanskaffelser er normalt fuldt momsfradragsberettigede, så længe de udelukkende bruges til klinikkens drift. Dette forudsætter, at klinikken er delvist momsregistreret – hvilket ofte gælder for lægepraksis, der udfører momspligtige ydelser (f.eks. attester, vaccinationer, test mv.).

Vigtige pointer:

• Husk at gemme fakturaer med tydelig angivelse af moms
• Fradraget foretages i momsregnskabet i den periode, hvor anskaffelsen er købt
• Undgå sammenblanding af private og erhvervsmæssige køb

Hvordan håndteres moms for udstyr?

Når det gælder større udstyr, gælder de samme regler som for småanskaffelser, men her skal du være særlig opmærksom på:

• Om udstyret udelukkende anvendes til momspligtige aktiviteter
• Om det kan henføres til klinikkens virksomhed (funktion og placering)
• Om du har styr på dokumentationen

Selvom selve udgiften afskrives over flere år, kan momsen fratrækkes med det samme, hvis betingelserne er opfyldt.

Hvordan håndteres moms for møbler og andet inventar?

Momsfradrag for møbler og inventar er muligt, hvis møblerne bruges i klinikken og ikke har karakter af privat forbrug. Det gælder f.eks.:

• Stole og borde i venteværelset
• Ergonomiske arbejdsstole
• Undersøgningsbænke og arkivskabe

Dog er møbler i fællesrum (f.eks. personalekøkken eller lounge) ofte omfattet af delvist fradrag – her kan det være nødvendigt at opdele brugen forholdsmæssigt.

Hvordan håndteres moms for daglige forbrugsvarer?

Moms på forbrugsvarer som papir, rengøringsmidler, handsker og klinikhygiejne kan også trækkes fra, forudsat at de bruges i klinikkens drift. Disse bør købes fra momsregistrerede leverandører, og dokumentationen skal gemmes nøjagtigt som for udstyr.

Hvordan fungerer afskrivninger på inventar og medicinsk udstyr?

Større investeringer (typisk over 14.100 kr. ekskl. moms) skal aktiveres og afskrives over flere regnskabsår – ofte 3-5 år. Dette sker for at fordele udgiften i takt med, at værdien "forbruges". Afskrivningen foretages som oftest lineært.

Eksempel:

• En EKG-maskine til 30.000 kr. afskrives med 6.000 kr. årligt over 5 år
• Afskrivningen reducerer klinikkens skattepligtige overskud år for år

Hvordan budgetterer man driften det første år?

Et godt opstartsbudget indeholder både etableringsudgifter og løbende driftsomkostninger. Her er nogle nøgleelementer:

• Etableringsomkostninger: Lokaler, inventar, IT, udstyr, konsulentbistand
• Løbende drift: Løn, rengøring, indkøb, it-licenser, forsikringer
• Variable udgifter: Forbrugsvarer, vedligehold, uforudsete reparationer
• Opsparing: En reservepulje til uventede udgifter

Lav et likviditetsbudget måned for måned – og følg op løbende. Mange nye læger undervurderer de små, løbende udgifter, som hurtigt kan løbe op.

Regionens rolle og støtte – hvad kan du få hjælp til?

Regionerne spiller en central rolle i udviklingen og understøttelsen af almen praksis i Danmark. Hvis du overvejer at etablere din egen lægeklinik, er det vigtigt at kende til de støtteordninger og administrative værktøjer, regionen stiller til rådighed. Her får du et overblik over de vigtigste ordninger og tilbud, som kan lette både opstart og drift.

Hvad er regionernes positivlister?

Regionerne opererer med såkaldte positivlister, som er lister over produkter og ydelser, læger kan rekvirere eller bestille på regionens regning – uden at patienten skal betale. Disse lister sikrer en ensartet og økonomisk forsvarlig tilgang til f.eks. sårbehandling, lægemidler og klinikdrift.

Eksempler fra positivlisterne:

• Forbindsstoffer til sårbehandling
• Udvalgte ernæringspræparater
• Basislægemidler til brug i konsultation

Listerne revideres typisk årligt, og det er vigtigt at sikre, at dine indkøb er i overensstemmelse med den gældende version – som du kan finde på regionens eller sundhed.dk’s hjemmeside.

Hvilke lægemidler kan lægen rekvirere på regionens regning? Og hvordan foregår det i praksis?

Som praktiserende læge kan du via positivlister og FMK (Fælles Medicinkort) rekvirere visse lægemidler til klinikbrug. Det gælder f.eks.:

• Lokalanalgetika til mindre kirurgi
• Akut medicin (f.eks. adrenalin, antihistaminer)
• Præparater til vaccination og test

Rekvisition sker enten digitalt via FMK eller gennem regionale portaler. Du bestiller medicinen, og leverandøren sender direkte til klinikken. Regionen dækker udgiften og afregner med leverandøren.

Vigtigt:

• Brug kun godkendte præparater på positivlisten
• Følg vejledninger for korrekt opbevaring og administration
• Vær opmærksom på mængdegrænser

Hvilke forbindsstoffer kan lægen rekvirere på regionens regning? Og hvordan foregår det i praksis?

Bandager, kompresser, gazer, silikoneplastre og sårprodukter er en væsentlig del af mange lægeklinikkers behandlingsudstyr. Regionerne har indgået aftaler med leverandører om levering af disse produkter, og læger kan rekvirere dem uden egenbetaling.

Sådan gør du:

1. Gennemgå positivlisten for din region og udvælg godkendte produkter
2. Brug rekvisitionsplatform eller leverandørens bestillingsportal
3. Modtag produkterne direkte på klinikkens adresse
4. Dokumentér forbruget i journalen (ved patientbehandling)

Mange læger vælger at oprette et fast sortiment i klinikken, så der altid er nødvendige forbindsstoffer på lager til akutte tilfælde.

Derudover kan regionen yde hjælp til:

• Huslejetilskud i lægedækningstruede områder
• Praksisudviklingsstøtte ved etablering i nye områder
• IT-tilskud til kliniksystemer og digital kommunikation
• Sparring med praksiskonsulenter vedr. opstart, indretning og drift

Det anbefales, at du kontakter din regionale praksiskonsulent allerede i planlægningsfasen. De har solid erfaring og kan hjælpe med alt fra indretning til administrative rutiner og patientkommunikation.