Priser er inkl. moms

Hurtig levering

Mediq logo
ErnæringInkontinensStomiDiabetesHåndkøb og sygeplejePersonlig plejeHusholdning
Guide

Dysfagi: Alt hvad du behøver at vide om tygge- og synkebesvær

Dysfagi kan have alvorlige konsekvenser for de berørte, herunder risiko for underernæring, dehydrering og lungebetændelse. Det er en kompleks tilstand, der kræver en god forståelse og en omfattende behandlingsplan. Denne artikel giver indsigt i, hvad dysfagi er, dets årsager, symptomer og behandlingsmuligheder, samt hvordan ernæring kan spille en afgørende rolle i håndteringen af tilstanden.


De vigtigste pointer fra denne artikel:

  • Dysfagi er en alvorlig tilstand, der gør det svært at tygge og synke og kan føre til underernæring, dehydrering og lungebetændelse.
  • Dysfagi rammer særligt ældre mennesker, og sarkopeni kan være en årsag til tygge- og synkebesvær.
  • God ernæring spiller en vigtig rolle i behandlingen af dysfagi og kan omfatte brug af fortykningsmidler og specialkost.
  • Individuel ernæringsterapi ved en klinisk diætist kan hjælpe med at sikre, at personer med dysfagi får den nødvendige ernæring.
  • Sundhedsprofessionelle kan bruge IDDSI's referenceramme for konsistensniveauer for at tilpasse kosten til patienternes behov og forhindre komplikationer.

Hvad er dysfagi?

Dysfagi, også kendt som tygge- og synkebesvær, kan gøre det svært at spise og drikke tilstrækkeligt. Selv at synke sit spyt kan være en udfordring. Navnet dysfagi stammer fra græsk, hvor "dys" betyder svært, og "fagein" betyder at spise.Dysfagi er ikke en sygdom, men derimod et symptom på mange forskellige sygdomme såsom Parkinsons sygdom, Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL), Amyotrofisk lateral sklerose (ALS) og demens samt ved flere kræftsygdomme som hoved- og halskræft.


Dysfagi kan være alt fra en mild irritation til en alvorlig sundhedsrisiko. I de værste tilfælde kan det føre til underernæring, dehydrering, lungebetændelse på grund af fejlsynkning og endda være dødeligt. Derfor er det vigtigt at tage dysfagi alvorligt og få den rette behandling.


Dysfagi hos ældre

Dysfagi kan være et symptom på aldring eller som følge af sygdom, og derfor er ældre mennesker særligt i risiko for at udvikle tygge- og synkebesvær. Det menes, at ca. 50 % af akutte ældre patienter og 50-75% af plejehjemsbeboere har dysfagi.


Flere undersøgelser peger på, at sarkopeni er én af årsagerne til dysfagi hos ældre. Sarkopeni er aldersrelateret tab af muskelstyrke, muskelmasse og funktion. Når ældre mister muskelmasse og styrke kan det nemlig påvirke de hoved-og halsmuskler, som bruges når man tygger og synker.


Symptomer på dysfagi

Symptomerne på dysfagi kan variere meget fra person til person. Nogle af de mest almindelige symptomer er:

  • Hoste under og efter måltider
  • Ændret stemme, ofte beskrevet som "våd" stemme, efter at have sunket
  • Smerter ved synkning
  • Savlen
  • Vægttab eller dehydrering
  • Opkastning under måltidet
  • Kvælningsfornemmelse
  • Hyppige lungebetændelser
  • Halsbrænd

Hvordan diagnosticeres dysfagi?

Diagnosticering af dysfagi starter typisk med en grundig snak med lægen og en fysisk undersøgelse. Lægen vil spørge ind til symptomer, og kan udføre simple tests som en vandtest, hvor man drikker vand under observation for at se, om der er problemer med at synke. Er man tilknyttet hjemmeplejen eller er man plejehjemsbeboer, vil det som oftest være en ergoteraput som laver disse undersøgelser.


Mere avancerede tests kan omfatte videofluoroskopi, hvor en røntgenfilm optager synkeprocessen eller endoskopi, hvor en fleksibel slange med kamera indsættes i halsen, og bruges til at se spiserøret. Disse tests hjælper med at finde årsagen til dysfagi og bestemme den bedste behandlingsplan.



Hvad er godt at spise og drikke, når man lider af dysfagi?

Én af de mest brugte behandlinger for dysfagi er at ændre kost og spisevaner, og god ernæring spiller derfor en vigtig rolle i behandlingen af tygge- og synkebesvær. Det er vigtigt at vælge mad og drikke, som har en konsistens, som man nemt kan synke uden at bruge for meget energi, og som man ikke risikerer at kvæles i.Undgå mad der kræver en god tyggeevne og har en speciel konsistent fx:

  • Nødder og popcorn
  • Tørre kager og kiks
  • Chips
  • Rå gulerødder
  • Klæbrig kartoffelmos
  • Tyggegummi
  • Overkogt havregryn
  • Tørre morgenmadsprodukter

Vælg mad med en blød konsistens, er pureret eller nemt kan moses med en gaffel fx:

  • Sammenkogte gryderetter og stuvninger
  • Mælk, kærnemælk, yoghurt og yoghurtdrik
  • Bløde eller purerede frugter
  • Dampede eller kogte grøntsager
  • Kogt og mørt kød og fisk
  • Ris, couscous, quinoa og lignende

Du kan også vælge at bruge såkaldte fortykningsmidler, som er specialudviklede produkter, der tilsættes væsker og mad for at ændre deres konsistens og gøre dem lettere at synke. Fortykningsmidler fås i pulver- eller geléform og kan anvendes til at tykne drikkevarer, supper, saucer og endda purerede fødevarer.



Klinisk ernæring mod dysfagi

Når man lider af dysfagi, kan det have en stor effekt, at man får individuel ernæringsterapi ved en klinisk diætist. På den måde kan du få en plan, som tager udgangspunkt i lige præcis dine behov.


Det kan bl.a. være, at du har brug for ernæringsdrikke eller sondemad for at sikre, at du får nok vitaminer, mineraler, proteiner, kulhydrater og fedtstoffer så du undgår underernæring.


Som kunde hos Mediq får du helt gratis og kompetent vejledning fra vores erfarne diætister, som sammen med dit hospital, plejecenter eller læge kan finde en løsning, som passer til dig.


Gode råd til personer med dysfagi

Hvis du har dysfagi, er her nogle praktiske råd, der kan hjælpe dig:

  • Sid ret op under måltider
  • Spis langsomt og tag små mundfulde
  • Tag hagen ned mod dit bryst for at lette synkeprocessen
  • Undgå at tale, mens du spiser
  • Synk maden, inden du tager en ny mundfuld
  • Sørg for at børste tænder grundigt flere gange om dagen for at opretholde en god mundhygiejne og forhindre infektioner

Konsistensniveauer i behandling af dysfagi: Vejledning for sundhedsprofessionelle og omsorgspersoner

For dine patienter kan dysfagi øge risikoen for pneumoni og forringe livskvaliteten og resultere i en længere indlæggelsestid, flere genindlæggelser og øget dødelighed. Det er derfor vigtigt, at man som sundhedsfaglig holder skarpt øje med respirationskomplikationer og patienters evne til at indtage kalorier, næringsstoffer og vand.


IDDSI (International Dysphagia Diet Standardisation Initiative) har udviklet en referenceramme til at tilpasse kosten til hver enkelt patients behov. Den beskriver og inddele konsistensen af mad- og drikkevarer i otte niveauer (0-7):

  • Niveau 0 (Tynd): Væske, der flyder som vand. Let at drikke gennem alle typer flaskesutter, kopper eller sugerør.
  • Niveau 1 (Meget let fortykket): Tykkere end vand, kræver en større anstrengelse at drikke. Passer til personer, der har brug for en væske, der flyder langsommere.
  • Niveau 2 (Let fortykket): Glider af en ske og kræver let anstrengelse at drikke gennem et almindeligt sugerør. Velegnet til personer med let nedsat tungekontrol.
  • Niveau 3 (Moderat fortykket): Kan ikke sprøjtes ud, kan spises med en ske. Velegnet til personer med væsentlig nedsat tungekontrol.
  • Niveau 4 (Pureret): Spises med en ske, kræver ikke tygning, glat tekstur uden stykker. Ideel for personer med alvorligt nedsat tunge- og mundkontrol.
  • Niveau 5 (Findelt og fugtigt): Kan spises med gaffel eller ske, små bløde klumper, kræver ikke at bides over. Passer til personer med minimal tyggeevne.
  • Niveau 6 (Blødt og mundret): Kan moses med en gaffel, kræver tygning, stykker i passende størrelse. Velegnet til personer, der kan tygge, men har brug for let tyggearbejde.
  • Niveau 7 (Let at tygge): Normal mad, men blød og mør tekstur, kræver tygning. Passer til personer, der kan tygge, men har brug for bløde fødevarer.

For patienter med dysfagi kan indtagelse af mad og drikke med forkert konsistens føre til alvorlige komplikationer, og have stor indflydelse på den enkeltes livskvalitet.


Kilder: