Vigtigheden af god mundhygiejne hos ældre borgere i ernæringsrisiko

De vigtigste pointer fra denne artikel:

• God mundhygiejne er afgørende for både mundens og kroppens sundhed – særligt hos ældre i ernæringsrisiko
• Dårlig mundhygiejne kan føre til alvorlige helbredsproblemer som hjerte-kar-sygdomme og underernæring
• Personer med sondeernæring er i særlig risiko og kræver målrettet mundpleje
• Ældre har ofte aldersrelaterede udfordringer som mundtørhed og nedsat funktionsevne, der påvirker mundhygiejnen
• Sundhedsfagligt personale spiller en nøglerolle i den daglige forebyggelse, vurdering og støtte

Mundhygiejnes betydning for helbred og ernæring

God mundhygiejne har afgørende betydning for borgerens generelle helbred. Bakterier fra mundhulen kan føres videre til andre dele af kroppen og bidrage til udviklingen af alvorlige tilstande som endokarditis, aspirationspneumoni, forværring af KOL og metaboliske ubalancer hos personer med fx diabetes.

Hyppige tandproblemer som tandkødsbetændelse, paradentose, caries, mundtørhed og dårlig ånde er ikke blot lokale gener, men kan nedsætte tyggeevnen, give smerter og påvirke borgerens ernæringsstatus.

Sammenhængen mellem mundhygiejne og underernæring

Dårlig mundhygiejne kan føre til smerte, infektioner og nedsat lyst til at spise – alt sammen faktorer, der kan føre til underernæring. Borgere med tandproblemer har ofte nedsat evne til at tygge, hvilket begrænser deres kostvalg og dermed næringsindtaget. For borgere i ernæringsrisiko er det derfor afgørende, at eventuelle mundproblemer identificeres og håndteres hurtigt.

For personer, der får sondeernæring, overses mundplejen ofte, da munden ikke anvendes til oral fødeindtagelse. Det øger risikoen for bakteriel ophobning og infektioner i mundhulen. En daglig mundplejerutine er derfor en vigtig forebyggende indsats.

Anbefalinger til sundhedspersonale

Plejepersonale og diætister spiller en vigtig rolle i at identificere udfordringer med mundhygiejne – især hos borgere med dysfagi, demens eller sondeernæring. Ved at være opmærksomme på mundens tilstand som en del af den daglige kontakt, kan mange komplikationer forebygges og behandles tidligt.Sundhedspersonalet kan støtte borgerens mundhygiejne ved at:

• Sikre, at tænder børstes to gange dagligt med fluortandpasta
• Anbefale brug af tandtråd eller mellemrumsbørster
• Vurdere mundtørhed og anvende fugtgivende produkter ved behov
• Undgå mundskyl med alkohol ved tørre slimhinder
• Sikre rengøring og korrekt brug af tandproteser
• Identificere og håndtere tegn på mundtørhed
• Samarbejde med klinisk diætist ved tegn på ernæringsmæssige udfordringer

Mundhygiejne hos ældre borgere

Aldersrelaterede forandringer som recession af tandkød, nedsat spytsekretion og nedsat motorik samt brug af medicin kan føre til mundtørhed og dermed forværre mundens naturlige forsvarsmekanismer.

Særligt vigtigt er det at observere:

• Tegn på smerte eller ubehag under måltider
• Forandringer i spyttets konsistens
• Ændringer i kostmønstre, der kan tyde på mundproblemer

Fokus på borgere med dysfagi

Ved dysfagi (synkebesvær) er risikoen for bakterieophobning øget, da spyt og madrester kan være svære at synke. Det øger risikoen for aspiration og infektion. Grundig mundpleje er derfor en afgørende del af forebyggelsen af aspirationspneumoni og bør udføres omhyggeligt to gange dagligt – også selvom borgeren ikke spiser via munden.

Mundhygiejne er en central del af den samlede sundhedsindsats – ikke kun for at sikre sunde tænder, men også for at understøtte ernæringsstatus, livskvalitet og forebygge systemiske komplikationer. 

Sundhedspersonale og kliniske diætister spiller en afgørende rolle i at observere, støtte og intervenere, særligt for borgere med øget risiko som ældre, borgere der får sondeernæring og personer med dysfagi.

Kilder:

• Frølund, J. C., Klit, M. Ø., Ladegaard, L., Lytjohan, M., Mielcke, H., Nielsen, B. E., & Olesen, L. B. (2016). Klinisk retningslinje – Mundhygiejne til voksne borgere og patienter. Center for Kliniske Retningslinjer.
• Sundhedsstyrelsen. Underernæring: Opsporing, behandling og opfølgning af borgere og patienter i ernæringsrisiko. Vejledning til kommune, sygehus og almen praksis. Sundhedsstyrelsen, 4. april 2022. ISBN: 978-87-7014-438-4. Tilgængelig fra: www.sst.dk.
• Sundhedsstyrelsen. (2005). Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister– Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko (Version 1.0, 4. oplag). Sundhedsstyrelsen.
• Arla og Kost- og Ernæringsforbundet. Underernæring – det skjulte samfundsproblem. Februar 2014. Tilgængelig fra: https://www.kost.dk/sites/default/files/uploads/public/underernaering_publikationsmallpdf.com.pdf