Når kroppen er i ubalance – f.eks. på grund af sygdom, aldring, behandling eller nedsat appetit – ændres behovet for næringsstoffer. Almindelig kost er ikke altid nok til at dække kroppens behov, og det øger risikoen for underernæring og fejlernæring. Derfor er det vigtigt at forstå, hvordan ernæring og sundhed hænger sammen, og hvordan du – eller dine pårørende – bedst kan få den nødvendige støtte gennem kosten. I det følgende gennemgår vi, hvad ernæring egentlig er, hvorfor den er vigtig, og hvordan du med den rette viden og støtte kan forebygge ernæringsmæssige udfordringer og styrke kroppens evne til at hele og fungere.

Hvad er ernæring?

Ernæring dækker over de biologiske processer, hvor kroppen optager, fordøjer og omsætter næringsstoffer fra fødevarer for at kunne fungere optimalt. Når vi spiser, tilfører vi kroppen de byggesten, den skal bruge til alt fra energi og vækst til reparation af celler og vedligeholdelse af væv. Disse næringsstoffer inkluderer kulhydrater, proteiner, fedtstoffer, vitaminer, mineraler og væske – alle med hver deres funktion i kroppens komplekse system.

Fødevarer og ernæring handler dog ikke kun om mængder, men også om kvalitet og sammensætning. Det betyder, at en sund kost skal være balanceret og indeholde alle nødvendige næringsstoffer i de rette forhold. Det gælder især i situationer, hvor kroppens behov er ændret – for eksempel ved sygdom, under genoptræning eller i alderdommen, hvor ernæring til ældre i nogle tilfælde kræver særlig opmærksomhed.

Når man taler om ernæring for mennesker, handler det altså ikke kun om at undgå sult. Det handler i høj grad om at støtte kroppens sundhed og funktioner på både kort og lang sigt. Rigtig kost og ernæring er en grundlæggende forudsætning for at bevare et godt helbred, livskvalitet og energi til hverdagens aktiviteter.

Det betyder ernæring for din sundhed

Ernæring og sundhed hænger uløseligt sammen. Når kroppen får de rette næringsstoffer i passende mængder, styrkes både den fysiske og mentale trivsel. En sund og varieret kost bidrager til et stabilt blodsukker, en sund vægt, god fordøjelse, stærke muskler og knogler – og til et velfungerende immunforsvar. På den måde er kost og sundhed to sider af samme mønt.

En god ernæringstilstand er særligt vigtig, når kroppen er under pres – f.eks. ved sygdom, i forbindelse med behandling, eller hos ældre mennesker, hvor appetitten ofte daler. Her kan selv små ernæringsmæssige mangler over tid udvikle sig til underernæring eller fejlernæring, som igen kan øge risikoen for infektioner, forlænget sygdomsforløb og nedsat livskvalitet. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på både kostens sammensætning og kroppens signaler – særligt hos ældre med lav BMI eller nedsat appetit.

Ved at sikre en god ernæringstilstand forebygger du ikke bare sygdom – du skaber også et stærkere fundament for heling, restitution og livskvalitet. En samtale med en klinisk diætist kan være en værdifuld støtte, hvis der er behov for at tilpasse kost og ernæring til individuelle behov og helbredstilstand.

Underernæring

Underernæring betyder, at kroppen ikke får tilført tilstrækkelig energi eller næringsstoffer til at opretholde normale funktioner. Det kan ske gradvist og ofte uden tydelige symptomer i starten. Tegn på underernæring kan inkludere et utilsigtet vægttab, ingen appetit, fysisk træthed, svækket immunforsvar, langsommere sårheling og tab af muskelmasse. Hos ældre kan det også vise sig ved fald, nedsat gangfunktion og en ændret mental tilstand.

Mange ældre er i risiko for underernæring, da både fysiologiske og sociale faktorer spiller ind. Appetitten kan blive mindre med alderen, ligesom sygdomme, medicin, ensomhed eller tygge- og synkeproblemer kan gøre det svært at få nok at spise. Derudover ændres kroppens sammensætning og stofskifte med alderen, hvilket øger behovet for visse næringsstoffer – især protein og vitaminer.

Fejlernæringssymptomer kan let overses, især hvis vægttabet sker over tid. Men konsekvenserne kan være alvorlige. Underernæring hos ældre forbindes med længere indlæggelser, hyppigere genindlæggelser, nedsat livskvalitet og større afhængighed af hjælp. En tidlig opsporing og indsats er derfor afgørende.

Jævnlig kontakt til en klinisk diætist eller egen læge kan spille en central rolle i at identificere ernæringsmæssige risici og lægge en individuel plan. Gennem klinisk ernæring, kosttilpasning og eventuelt brug af ernæringsdrikke (måske du har hørt det omtalt som “proteindrik til ældre” - kendte produkter, brands og producenter tæller bl.a. Nutridrink, Resource, Cenaman, Fresubin), kan du forebygge og behandle underernæring og give kroppen den nødvendige støtte.

Hjernen og ernæring

Hjernens sundhed er tæt forbundet med vores kost og ernæring. Hjernen er et energikrævende organ, og selv små ernæringsmæssige ubalancer kan påvirke koncentration, hukommelse og humør. Korrekt ernæring kan derfor have stor betydning for både kognitiv funktion og mental trivsel – især hos ældre og personer med hjernesygdomme.

Næringsstoffer som omega-3-fedtsyrer, B-vitaminer (særligt B6, B12 og folsyre), antioxidanter og D-vitamin understøtter hjernens struktur og funktion. De er med til at beskytte nerveceller, understøtte signalstoffer og modvirke inflammation i hjernen. Samtidig viser forskning, at en kost rig på grøntsager, frugt, fuldkorn og sunde fedtstoffer kan mindske risikoen for udvikling og forværring af sygdomme som demens og Alzheimers.

Dårlig ernæring eller fejlernæring kan derimod øge risikoen for depression, nedsat hukommelse og forvirringstilstande. Det gælder særligt, hvis du mangler vitaminer som B12 eller D-vitamin. Derfor bør kost og mental sundhed tænkes sammen – igen gælder det, at en klinisk diætist kan vejlede i, hvordan kosten bedst kan støtte hjernens sundhed.

Immunforsvaret og forebyggelse af sygdomme

Et velfungerende immunforsvar er kroppens naturlige forsvar mod infektioner, bakterier og virus – og det afhænger i høj grad af god ernæring. En kost, der dækker kroppens behov for vitaminer, mineraler, protein og sunde fedtstoffer, hjælper immunforsvaret med at reagere hurtigt og effektivt på sygdomstrusler.

Særligt vitaminerne A, C og D samt mineralerne zink og jern har dokumenteret effekt på immunfunktionen. C-vitamin understøtter dannelsen af hvide blodlegemer, der bekæmper infektioner, mens D-vitamin regulerer immunresponset og kan reducere risikoen for luftvejsinfektioner. Samtidig er protein helt centralt, fordi det bruges til at danne immunceller og antistoffer.

Hvis kroppen ikke får tilført disse næringsstoffer – f.eks. på grund af underernæring – svækkes immunforsvaret. Det betyder, at du lettere bliver syg og har sværere ved at komme dig. Derfor er kost og ernæring også en vigtig del af forebyggelse, særligt for sårbare grupper som ældre, patienter i behandling eller personer med kroniske sygdomme.

Opbygning og vedligeholdelse af muskler, knogler, hud og organer

Kroppen er i konstant forandring – den nedbryder og genopbygger væv hver dag. Denne proces kræver tilførsel af de rette næringsstoffer, og især protein spiller en nøglerolle. Protein bidrager til opbygning og reparation af muskelvæv, og er derfor afgørende for bevægelse, styrke og balance – noget der har særlig betydning for ældre, hvor risikoen for muskeltab er højere.

Et lavt dagligt proteinindtag kan føre til tab af muskelmasse (sarkopeni), hvilket øger risikoen for fald, brud og afhængighed af hjælp i hverdagen. Her kan brugen af f.eks. proteindrik til ældre være en enkel måde at sikre det nødvendige proteinbehov ældre har, når appetitten eller evnen til at spise er nedsat.

Men klinisk ernæring handler også om knogler, hud og organer. D-vitamin og calcium er essentielle for vedligeholdelse af knogler og forebyggelse af knogleskørhed. A-vitamin styrker hudens funktion og slimhinder, mens C-vitamin understøtter bindevæv og sårheling. Organerne – fra hjerte til lever – har ligeledes brug for energi og byggesten for at fungere optimalt.

Når kroppen ikke får det, den har brug for, kan det føre til fejlernæring, hvor kroppens funktioner langsomt svækkes. Derfor er en målrettet tilgang til kost og ernæring vigtig – især i sårbare perioder, hvor kroppens behov er øget.

Din krops byggesten

For at kroppen kan fungere optimalt, har den brug for en række livsnødvendige næringsstoffer. De vigtigste er kulhydrater, proteiner, fedtstoffer, vitaminer og mineraler. Hver gruppe spiller sin egen rolle i kroppens komplekse systemer – fra energiforsyning og vævsopbygning til immunsystemets funktion og hjernens aktivitet. Tilsammen danner disse næringsstoffer fundamentet for et sundt og aktivt liv.

Når kroppen ikke får tilført den rette mængde eller balance af disse byggesten, kan det føre til fejlernæring, som kan have store konsekvenser – særligt for sårbare grupper som ældre eller personer med kronisk sygdom. En varieret kost er derfor helt nødvendig for at undgå underernæring og for at sikre kroppens fysiske og mentale trivsel.

Kulhydrat

Kulhydrater er kroppens foretrukne energikilde – særligt for hjernen og musklerne. Når vi spiser kulhydrater, omdannes de til glukose (blodsukker), som cellerne bruger til brændstof. Kulhydrater findes naturligt i mange fødevarer såsom brød, pasta, ris, kartofler, frugt og grøntsager. Det sundeste og mest fornuftige valg er de såkaldte komplekse kulhydrater – som fuldkornsprodukter, bælgfrugter og grove grøntsager – fordi de frigiver energi langsomt og giver en længerevarende mæthedsfornemmelse.

En passende mængde kulhydrat i kosten er vigtig for at opretholde energiniveauet, koncentrationsevnen og fysisk funktion. Kulhydratmangel kan føre til træthed, svimmelhed og nedsat præstationsevne, mens et for højt indtag af raffinerede kulhydrater (f.eks. sukker og hvidt brød) kan påvirke blodsukker og vægt negativt. Derfor handler det om at vælge de rette kilder og mængder tilpasset dit individuelle behov.

Protein

Protein er et af de vigtigste næringsstoffer, fordi det fungerer som byggemateriale for kroppens celler og væv. Det er nødvendigt for vedligeholdelse og opbygning af muskler, for immunforsvaret og for at reparere kroppen efter sygdom eller skade. Gode kilder til protein inkluderer kød, fisk, æg, mejeriprodukter, bælgfrugter, nødder og frø.

Særligt for ældre er det vigtigt at være opmærksom på proteinindtaget. Med alderen falder muskelmassen naturligt, og samtidig kan appetitten blive mindre. Det betyder, at mange ældre risikerer ikke at få dækket deres proteinbehov, hvilket øger risikoen for tab af muskelmasse, fald og funktionstab. Her kan en proteindrik til ældre være en nem og effektiv måde at sikre tilstrækkeligt protein – især når appetitten eller tyggeevnen er nedsat. En klinisk diætist kan vejlede i det optimale protein dagligt indtag og tilpasse kosten individuelt.

Fedt

Fedt bliver ofte misforstået som værende usundt og noget, man skal holde sig fra at spise, men fedt er faktisk en essentiel del af en sund kost. Det fungerer både som energikilde og som transportør af de fedtopløselige vitaminer A, D, E og K. Fedt er også nødvendigt for cellemembranernes opbygning og for at kroppen kan producere visse hormoner.

Fedt findes i både animalske og vegetabilske fødevarer. De sunde fedtstoffer – de umættede fedtsyrer – findes i fede fisk (som laks og makrel), nødder, avokado og planteolier som raps- og olivenolie. Disse typer fedt har en positiv effekt på hjertet og kredsløbet. Derimod bør indtaget af mættet fedt (f.eks. fra smør, fløde og forarbejdet kød) og transfedt begrænses, da det kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme. En velafbalanceret mængde fedt i kosten bidrager til både sundhed og mæthed.

Vitaminer

Vitaminer er mikronæringsstoffer, som kroppen kun behøver i små mængder – men som er helt uundværlige for en lang række biologiske processer. Hver enkelt vitamin har sin specifikke funktion. C-vitamin styrker immunforsvaret og hjælper med at optage jern, B12-vitamin er afgørende for dannelsen af blodceller og nervesystemets funktion, mens D-vitamin regulerer kalkbalancen og understøtter knoglesundheden.

Vitaminer findes i en bred vifte af fødevarer – frugt, grøntsager, fuldkornsprodukter, mælkeprodukter, kød og fisk. Ved ensidig kost, nedsat appetit eller sygdom kan det være nødvendigt med vitamintilskud (det kan en klinisk diætist eller egen læge vejlede om). Særligt hos ældre og patienter i behandling er det vigtigt at være opmærksom på risikoen for vitaminmangel som led i fejlernæring.

Mineraler

Mineraler er, ligesom vitaminer, afgørende for kroppens funktion. De bidrager bl.a. til dannelse af blod, vedligeholdelse af knogler, nervesignaler og muskelarbejde. F.eks. er jern nødvendigt for ilttransporten i blodet, calcium for knogler og tænder, zink for sårheling og immunforsvar – og magnesium spiller en rolle i hundreder af enzymprocesser. Flere mineraler fungerer desuden som elektrolytter og er med til at opretholde kroppens væske- og saltbalance, hvilket er vigtigt for både muskler og nervesystem.

Mineraler findes i kød, fisk, mejeriprodukter, fuldkorn, nødder og grøntsager. Ved længerevarende sygdom, nedsat appetit eller underernæring, kan mangel på mineraler føre til symptomer som træthed, svækket modstandskraft, kramper eller knogleskørhed. Derfor er det vigtigt at sikre et tilstrækkeligt mineralindtag – enten gennem en varieret kost eller målrettet ernæringsstøtte, baseret på dine individuelle behov og rådgivning fra en sundhedsprofessionel.

Væskebalancen

Væske er en essentiel, men ofte overset del af kroppens ernæringsmæssige balance. Din krop består hovedsageligt af vand, og selv små udsving i din væskebalance kan påvirke både din fysiske og din mentale funktion. Især ældre mennesker er i risiko for dehydrering, fordi tørstfornemmelsen aftager med alderen, og fordi sygdom, medicin eller nedsat nyrefunktion kan øge væsketabet.

Symptomer på væskemangel kan være tør mund, svimmelhed, mørk urin, træthed og forvirring – og hos svækkede ældre kan dehydrering hurtigt forværre ernæringstilstanden. Når kroppen mangler væske, nedsættes appetitten, fordøjelsen påvirkes, og risikoen for underernæring stiger.

Derfor er det vigtigt at sikre tilstrækkelig væskeindtagelse – gerne små slurke fordelt over hele dagen. Vand, saft, suppe, te og ernæringsdrikke: det hele tæller med.  

Ernæringsterapi

Ernæringsterapi er en individuel og målrettet indsats, hvor kosten tilpasses for at sikre, at kroppen får dækket sine behov for energi og næringsstoffer. Det er særligt relevant for personer, der har udfordringer med underernæring og vægttab. Og for personer, som på grund af sygdom, behandling eller nedsat appetit ikke får nok at spise i hverdagen. Ernæringsterapi kan også være nødvendig ved tygge- og synkebesvær, efter operationer eller i forbindelse med kræftforløb, kronisk sygdom eller demens.

Hvad er ernæringsterapi?

Ernæringsterapi bygger på princippet om, at tilpasset kost og ernæring kan understøtte behandlingsforløb, fremme heling og øge livskvaliteten. I samarbejde med en klinisk diætist vurderes den enkeltes behov, og der udarbejdes en plan, som kan inkludere energirig mad, ernæringsdrikke, proteintilskud eller sondemad. Indsatsen kan både forebygge og afhjælpe fejlernæring symptomer, reducere komplikationer og forkorte sygdomsforløb.

Der findes i dag mange former for klinisk ernæring, som gør det muligt at tilpasse kosten til individuelle præferencer, sygdomsbilleder og funktionsevne. Hos Mediq tilbyder vi både rådgivning og adgang til et bredt sortiment af ernæringsprodukter – alt fra proteindrik til ældre til dessertcremer, protein is og sondemad.

Hvis du har mistanke om underernæring – hos dig selv eller en pårørende – er det vigtigt at reagere. En klinisk diætist kan hjælpe med at finde de rette løsninger, så kroppen får den næring, den har brug for. Kost og sundhed går hånd i hånd – og den rigtige ernæring kan være nøglen til bedre livskvalitet.

Psykiske og sociale faktorer ved underernæring

Underernæring handler ikke kun om, hvad du spiser – men også om, hvordan du har det. Psykiske og sociale faktorer som ensomhed, depression, sorg og nedsat livsglæde spiller en væsentlig rolle for appetitten. Mange småtspisende oplever madlede, ændret smagssans eller en følelse af ligegyldighed over for mad – især hvis de er alene det meste af tiden.

Særligt hos ældre kan sociale forhold som isolation, tab af ægtefælle eller manglende spisemotivation føre til et nedsat kostindtag. For personer med demens eller kognitive udfordringer kan det desuden være svært at huske at spise eller at strukturere måltider.

En vigtig del af ernæringsterapi er derfor også at skabe lyst, tryghed og struktur omkring måltiderne. Måltider med andre mennesker, velkendt mad og små serveringer, der frister, kan gøre en stor forskel.

Sådan kan du som pårørende gøre en forskel

Som pårørende spiller du en central rolle i at opdage og forebygge underernæring – ofte før sundhedspersonale kommer ind i billedet. Små ændringer i appetit, vægt eller humør kan være første tegn på, at noget ikke er, som det skal være.

Her er nogle råd til dig som pårørende:

• Vær opmærksom på tegn som vægttab, mindre portionsstørrelser, træthed eller glemsomhed omkring måltider.
• Skab hyggelige måltider – spis sammen, tænd et stearinlys eller server yndlingsmaden.
• Gør måltiderne nemme – tilbyd små, energitætte portioner og undgå krav om store mængder.
• Brug ernæringsdrikke (såsom proteindrikke), hvis der er tegn på nedsat appetit eller behov for ekstra næring (det er desuden muligt at få proteindrik på recept).
• Tal med egen læge eller en klinisk diætist, hvis du er bekymret – jo før indsatsen starter, desto bedre.

Har du brug for vejledning i forbindelse med ernæring til ældre eller særlige ernæringsbehov, anbefaler vi, at du kontakter egen læge eller en klinisk diætist.